Scanpipe har fået et nyt kontorfællesskab for sine medarbejdere og en ny velindrettet og fleksibel lagerhal. Det er opført i 2023-24 med en samlet klimapåvirkning på 10,41 kg CO2-ækv./m2 pr. år.
Projektet skulle overholde bygningsreglementets klimakrav, herunder grænseværdien i bygningsreglementet på 12 CO2-ækv./m2 pr. år, som er den grænseværdi, der gælder for byggerier, der har søgt byggetilladelse før 1. juli 2025.
Overholdelse af grænseværdien er blandt andet sikret ved at holde øje med klimapåvirkningen gennem hele projektet ved at gennemføre LCA-screeninger gennem alle projektets faser.
Der er blevet arbejdet med forskellige materialer og konstruktioner undervejs gennem screeningerne for at finde frem til de opbygninger, som både kunne et lavt CO2-udslip og gode rammer for medarbejderne samt et flot ydre.
Bygningens primære energikilde er fjernvarme med et tillæg fra en luft-vandvarmepumpe, der sørger for varme til radiatorer i kontor, mødelokaler og gangarealer samt til gulvvarme i baderum og på toiletter. Der er solceller på taget, som har positiv effekt på LCA-beregningen. Lageret opvarmes af strålepaneler monteret i loftet.
Alle miljødata i LCA-beregningen er fra det generiske datasæt i bygningsreglementet. Der er med andre ord ikke anvendt nogen EPD’er i klimaberegningen. EPD’er kunne være taget i brug, hvis LCA-screeningerne havde vist problemer med at overholde grænseværdien, men da byggeriet ligger under, valgte man generiske data.
Bygningens klimapåvirkninger fordelt på livscyklusfaser
Bygningsdelenes klimapåvirkninger fordelt på livscyklusfaser
Fakta |
|
Anvendelse | Alment boligbyggeri |
Adresse | Eventyrvej 15, 4100 Ringsted |
Opført | 2023-2024 |
Bygherre | Scanpipe |
Rådgivere | KT Erhvervsbyg A/S |
Udførende | KT Erhvervsbyg A/S |
Bygningsdata |
|||
Etageareal | 1.758 m2 | ||
Opvarmet areal | 1.758 m2 | ||
Etager over jord | 2 | ||
Kælderetager | 0 | ||
Certificeringer | Ingen | ||
Konsekvensklasse | Konsekvensklasse 3 | ||
Brandklasse | Brandklasse 2 | ||
Ventilationsprincip | Balanceret mekanisk ventilation | ||
Primær energikilde | Fjernvarme | ||
Sekundær energikilde | Luft-vandvarmepumpe og solceller |
Bemærk, at brug af cases og casebiblioteket er på eget ansvar. VCBK, deltagerne i konsortiet bag VCBK og leverandørerne af cases påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og/eller mangler i casebiblioteket. Dermed påtager VCBK, deltagerne i konsortiet bag Videncenteret og leverandørerne af cases sig heller intet ansvar for eventuelle direkte eller indirekte tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af anvendelse af casebiblioteket. Læs fuld ansvarsfraskrivelse her.