Klimakravene gælder ikke for tilbygninger, men for nybyggeri, der er omfattet af energirammen. Hvis du er i tvivl, så hør din kommune, der er den ansvarlige myndighed

Nej, klimakravene gælder kun for nybyggeri, der er omfattet af energirammen.

Klimaberegningen skal indsendes med færdigmeldingen, for at bygherren kan få en ibrugtagningstilladelse.

Bygningsreglementet stiller kun krav om én klimaberegning, som skal gennemføres, når byggeriet er færdigt. Beregningen er påkrævet for, at bygherren kan opnå ibrugtagningstilladelse for byggeriet.

Det er dog en fordel at udføre en klimaberegning også i designfasen for i tide at kunne vurdere, om der er behov for at ændre i designet og valget af byggematerialer. Dette er relevant for at kunne reducere klimapåvirkningen – og for bygninger, hvor det er et grænseværdikrav, også for at kunne overholde bygningsreglementets CO₂-grænseværdi.

Man bruger typisk et beregningsprogram udviklet til formålet til at foretage sin LCA-beregning.

VCBK har udgivet et casebibliotek med eksempler på LCA-beregninger på bygninger, hvis du vil se, hvordan andre har gjort. 

Bolig- og Planstyrelsen har udgivet en vejledning i, hvordan man leverer den fornødne dokumentation for at opfylde kravene.

Der er ikke noget krav i bygningsreglementet til, hvem der udfører klimaberegningen.

Forudsætningen er, at man sætter sig grundigt ind i kravene og metoden. Før klimakravenes ikrafttræden er klimaberegningerne i form af LCA’er dog oftest blevet udført af rådgivende ingeniør- eller arkitektvirksomheder, fx i forbindelse med DGNB-certificeringer.

Solcellers klimapåvirkning med hensyn til deres strømproduktion og materialernes klimabelastning må alene indregnes i det omfang, solcellers energiproduktion ifølge bygningsreglementet må indgå i energiberegningen. Der må indregnes bygningsintegreret el-produktion fra solceller svarende til højst 25 kWh/m2/år opgjort i primærenergi.

Det svarer til en produktion på 13,2 kWh/m2/år.

Den del af bygningsintegrerede solceller, som overskrider det tilladte bidrag til energiberegningen, indgår hverken med strømproduktion eller som materialerelaterede klimapåvirkninger. (Se også bygningsreglementets vejledning om bygningers klimapåvirkninger).

Når solceller udgør tagbelægningen, medregnes deres klimapåvirkning med 100 %.

Der findes ikke en særskilt definition af integrerede carporte eller garager i bygningsreglementet. I stedet kan man anvende den almindelige tilgang i bygningsreglementet.

I vejledningen til bygningsreglementet fremgår følgende:

”En integreret bygning kan eksempelvis være en garage, carport, udhus eller lignende, der ligger under samme tagkonstruktion som den primære bygning. En bygning kan også være integreret, hvis opførelse, ændring eller nedrivning af den integrerede bygning, kan påvirke den samlede bebyggelses konstruktive forhold”.

Ovennævnte fortolkning bør anvendes, når man skal vurdere, om fx en carport eller garage kan betragtes som integreret. I tvivlstilfælde kan den lokale kommune kontaktes, da kommunen er byggemyndighed på konkrete byggesager og kan foretage afgørelser i relation til byggelovgivningen.  

Hvis du efterspørger levetiden for en given byggevare, slår du op i bilag 4 i BUILD rapport 2021:32.

Hvis du kan finde det rette materiale i den bygningsdelskategori, du efterspørger, kan du aflæse standardlevetiden direkte. Hvis du ikke kan finde den rette kombination af bygningsdel og materiale, skal du i stedet anvende den generelle levetid i kolonnen ”Sum, beregnet”.  

Der kan være situationer, hvor der kan være  god grund til at afvige fra levetidstabellen (BUILD rapport 2021:32). Det kan eksempelvis være, hvis levetidstabellen ikke er dækkende; hvis den måde materialet anvendes på afviger fra den typiske anvendelse; eller hvis materialet har en påvist længere levetid, end den der fremgår af levetidstabellen.  

Hvis man afviger fra levetidstabellen, skal principperne beskrevet i kap. 3.6 i BUILD rapport 2021:32 følges. 

Se hjemmesiden for bygningsreglementet for spørgsmål om vinduer og levetider. 

I kap. 3.6 i BUILD rapport 2021:32 er der fire principper, som skal følges, hvis man vil afvige fra levetidstabellen. Det centrale er, at datakilden er relevant for dansk byggeri og dansk klima og er offentlig tilgængelig, og at levetiden i den anvendte datakilde er verificerbar, fx via brug af en metode beskrevet i en standard.  

I BUILD rapportens kap. 3.6 er der eksempler på datakilder, der kan anvendes som dokumentation for levetider. Datakilderne er placeret i et hierarkisk system, og det anbefales at anvende data fra højest mulige niveau.

Miljøvaredeklarationer (EPD’er) nævnes som en af de datakilder, der må anvendes som dokumentation. Dog skal man være opmærksom på, at levetider fra en EPD kun bør anvendes, hvis der er angivet en tydelig kilde for levetiden, som gør det muligt for andre at verificere levetiden.  

Selvom niveau 2 i det hierarkiske system i BUILD rapportens kap. 3.6 eksplicit kun nævner ETA (Europæisk Teknisk Vurdering) og EPD, så indplaceres datakilder som MK (Godkendelse af Materialer og Konstruktioner) og TGA (Teknisk Godkendelse til Anvendelsen) også på niveau 2.

Det skyldes, at de kan opfattes som parallelle til ETA mv. baseret på de bagvedliggende prøvningsprogrammer og test i henhold til internationale anerkendte metoder/standarder og med årlige tredjeparts tests. 

Datakilder skal være relevante for dansk klima, dvs. svarende til kystklima i den tempererede klimazone (tempereret kystklima).

Kystklima er karakteriseret ved at temperaturforskellen mellem koldeste og varmeste gennemsnitstemperatur er mindre end 18-20 grader C.  

Klimazoner følger ikke landegrænser, men afhænger af temperatur, nedbør, luftfugtighed, vindstyrke mv. Der er store klimatiske forskelle fx i Norden, som spænder over den tempererede klimazone i syd (fx Danmark og den sydlige del af Sverige og Norge) over borealt klima (fx i Midtsverige) og til den polare/arktiske zone i den nordlige del af Norge og Sverige.

Tempereret kystklima findes udover i Danmark blandt andet i det nordlige Tyskland, Holland, Belgien og den nordvestlige del af Frankrig. 

I bygningsreglementets database findes der i dag ikke generiske miljødata for genbrugsmaterialer. Hvis der ikke forefindes en EPD på genbrugsproduktet, er der derfor ikke mulighed for at medregne den positive effekt af genbrug i klimaberegningen. Det er et område, som får mere og mere opmærksomhed, og hvor der på sigt udvikles mere miljødata.

Se yderligere FAQ om genbrugsvarer på hjemmesiden for bygningsreglementet.

For Svanemærket: I den nuværende udgave af Svanemærket opfylder man ikke automatisk kravene i bygningsreglementet.

For DGNB: Det vigtigste miljøkriterium i DGNB er LCA-beregninger og evaluering af LCA-resultater i forhold til en referencebygning.

Klimakravene i bygningsreglementet er minimumskrav i DGNB version 2023. I tidligere udgaver af DGNB er klimakravene i bygningsreglementet ikke et minimumskrav, og byggerier kan i teorien DGNB-certificeres, selvom der opnås nul point i LCA-kriteriet, hvis der opnås tilstrækkeligt med point i de resterende miljøkriterier.

Der er ikke krav om, at produkter eller materialer skal have en EPD.

I bygningsreglementets bilag 2 fremgår en database med generiske materialedata, der kan anvendes til at beregne klimapåvirkningen.   

Derudover kan man valgfrit anvende en produktspecifik EPD, en projektspecifik EPD eller en branche EPD.

En EPD (Environmental Product Declaration), dvs. en miljøvaredeklaration, er en frivillig dokumentation af byggevarers miljømæssige påvirkninger og ressourceforbrug og udvikles efter anerkendte europæiske og internationale standarder.

EPD’er til brug i dokumentation af klimakravene i bygningsreglementet skal leve op til EN 15804 og tilhørende Product Category Rules (PCR) og skal være tredjeparts-verificeret. EPD’er giver bygherren og rådgiveren et godt og specifikt datagrundlag til klimaberegningen. Det er dog ikke et kvalitetsstempel eller en klimamæssig blåstempling; et produkt kan godt have høj klimabelastning, selvom det har en EPD. EPD’en betyder blot, at producenten har deklareret klimabelastning. Læs mere på https://www.epddanmark.dk/

En producent skal selv tage initiativ til at få lavet EPD’er for sine produkter og dække omkostningerne forbundet hermed. EPD’er udvikles af miljøeksperter og skal tredjepartskontrolleres for at kunne bruges som dokumentation i bygningsreglementet.

Reglerne er udgivet i såkaldte Product Category Rules (PCR) og findes for en række typer byggevarer. Byggevarer, som falder under disse kategorier, skal udover den generelle standard for miljøvaredeklarationer EN 15804 også overholde den relevante PCR for den konkrete byggevare, mens byggevarer uden PCR kun skal overholde EN 15804. 

I bygningsreglementets database findes der i dag ikke generiske miljødata for genbrugsmaterialer. Hvis der ikke forefindes en EPD på genbrugsproduktet, er der derfor ikke mulighed for at medregne den positive effekt af genbrug i klimaberegningen. Det er et område, som får mere og mere opmærksomhed, og hvor der på sigt udvikles mere miljødata.

Se yderligere FAQ om genbrugsvarer på hjemmesiden for bygningsreglementet.

Håndværkerens viden er vigtig, når klimaberegningen skal laves, da den skal baseres på baggrund af de faktisk anvendte materialer og mængder i byggeriet.

Håndværkeren kan således – af den der udfører klimaberegningen – blive bedt om at skaffe oplysninger om materialetyper og mængder.  

Mængdeopgørelserne, som skal bruges til klimaberegningen, vil omfatte alle væsentlige materialer i byggeriet inkl. tekniske anlæg. Den konkrete afgrænsning af, hvilke bygningsdele der skal indgå i beregninger, fremgår af bygningsmodellen i bygningsreglementets bilag 2.

Hvis man har udarbejdet en LCA i overensstemmelse med klimakravene i bygningsreglementet, overholder den også EU-taksonomiens krav om LCA.

Ifølge EU-taksonomien skal der udarbejdes en LCA-beregning for miljøpåvirkningskategorien GWP (Global varming Potential, dvs. klimapåvirkning) for bygninger med et bruttoareal på mere end 5000 m2.

Denne LCA-beregning skal følge evt. gældende nationale standarder, dvs. i Danmark klimakravene i Bygningsreglementet. 

Udover selve LCA-beregningen stiller EU-taksonomien krav til, at resultater for samlet GWP samt resultater for hver livscyklusfase i LCA-beregningen oplyses til investorer og kunder. Læs mere om kravene fra EU-kommissionen på deres hjemmeside under Taxonomy Compass.

Uafhængigt af de nye klimakrav i bygningsreglementet testes den frivillige bæredygtighedsklasse fortsat i en testfase, der er blevet forlænget med 1,5 år (frem til ultimo 2023).

Læs mere om den frivillige bæredygtighedsklasse på www.bæredygtighedsklasse.dk.

Det vides endnu ikke, om den frivillige bæredygtighedsklasse vil danne grundlag for ændringer i bygningsreglementet.

Beregningen hedder en klimaberegning og ikke en LCA-beregning, fordi der alene er krav om at dokumentere klimapåvirkningen, dvs. CO₂-ækvivalenter, og ikke andre miljøpåvirkninger.

Kg CO₂-ækv. er enheden for klimapåvirkning og er en forkortelse for kg CO₂-ækvivalenter (equivalents). CO₂-ækvivalenter er en værdi for udledningen af en række drivhusgasser, hvis bidrag til den globale opvarmning bliver beregnet i relation til kuldioxid (CO₂). Andre drivhusgasser er for eksempel metan eller lattergas.

Den engelske version af CO₂-ækv. er CO₂-eq. Den ses også brugt i Danmark.