FAQ
Her på siden finder du svar på spørgsmål, som er stillet af VCBK's brugere eller er udformet af VCBK baseret på erfaringer med ofte stillede spørgsmål.
Klimakravenes ikrafttræden og hvis ansvar
-
De nye klimakrav i bygningsreglementet er i kraft fra 1/1 2023.
- Kravene gælder for byggerier, der søges byggetilladelse til fra denne dato. Kravene skal være opfyldt ved færdigmelding af byggeriet.
Bygningsejeren har ansvaret for at efterleve klimakravene.
Det er datoen for ansøgning om byggetilladelse, der afgør, om man skal overholde klimakravene. Har man søgt om byggetilladelse i 2022 eller tidligere, er man ikke forpligtet til at overholde kravene. Det er man til gengæld, hvis man søger om byggetilladelse den 1. januar 2023 og herefter.
Hvilke bygninger gælder klimakravene for
Kravet om at beregne bygningens klimapåvirkning gælder ved opførelse af bygninger, som også skal overholde reglerne om energiramme ifølge bygningsreglementet.
Dertil skal bygninger med opvarmet etageareal over 1.000 kvm overholde en grænseværdi på 12,0 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år.
Visse typer af bygninger, som har et berettiget større materialebehov og dermed en større klimapåvirkning, fx laboratorier, sportshaller og industribygninger med behov for tungt fundament, er omfattet af en særlig undtagelse ved beregning af grænseværdien.
BUILD har for Social- og Boligstyrelsen udarbejder denne rapport, som udgør beregningsgrundlag for bygninger med særlige forhold.
Nej, klimakravene gælder kun for bygninger, hvor der i dag stilles krav til at opfylde energirammen for nybyggeri. Dvs. kravet gælder ikke for uopvarmede bygninger, eller bygninger opvarmet til mindre end 5 °C.
Energirammen – og dermed også klimakravene – gælder for byggeri, der er opvarmet til 5 °C eller mere.
Nej. Da sommerhuse ikke skal overholde energirammen ifølge bygningsreglementet, skal de heller ikke overholde klimakravene.
Tilbygninger og ombygninger
Klimakravene gælder ikke for tilbygninger, men for nybyggeri, der er omfattet af energirammen. Hvis du er i tvivl, så hør din kommune, der er den ansvarlige myndighed
Nej, klimakravene gælder kun for nybyggeri, der er omfattet af energirammen.
Omfang af klimaberegningen
Klimakravene omfatter livscyklusfaserne for produktion, udskiftninger og affaldsbehandling af byggematerialer.
Derudover indgår påvirkninger fra energiforbrug til bygningsdrift og påvirkninger fra processer ved slutningen af bygningens levetid, altså affaldsbehandling, dvs. forberedelse til genbrug, genanvendelse, anden nyttiggørelse eller bortskaffelse.
Til sidst skal det opgøres separat, hvilke potentielle gevinster og belastninger fra fx genbrug og genanvendelse af materialer efter endt levetid der findes i projektet; dette vil dog ikke tælle med i bygningens samlede klimapåvirkninger i forhold til BR kravene.
Klimapåvirkninger fra transport til og fra byggepladsen og fra arbejdet med montering og opførelse på byggepladsen skal ikke medregnes i klimaberegningen på nuværende tidspunkt (i en LCA-beregning er det de moduler, som kaldes A4 og A5).
Dette skyldes, at Bolig- og Planstyrelsen på nuværende tidspunkt har vurderet, at datagrundlaget for disse to moduler er for spinkelt.
Ydermere er årsagen, at A4 og A5 ikke var inkluderet i de LCA’er, der har dannet grundlag for at fastsætte grænseværdien på 12 kg CO2-ækv. pr. m2 pr. år.
Der er kun krav om at dokumentere klimapåvirkningen, dvs. CO2-ækvivalenter. Beregningsprogrammer regner dog typisk også på andre miljøparametre automatisk. Det drejer sig om syv øvrige miljøpåvirkningskategorier og ressourceindikatorer ud over CO2-ækvivalenter.
Det er dog kun CO2-ækvivalenter, der er krav om at beregne, og der bliver en grænseværdi for i bygningsreglementet.
Klimaberegningen i henhold til bygningsreglementet skal udarbejdes efter den internationale standard i henhold til EN 15978. Hvis der (valgfrit) benyttes EPD’er, skal de overholde EN 15804.
Den såkaldte betragtningsperiode fastlægger, hvor mange års drift med energiforbrug og udskiftninger der ligger til grund for den totale klimapåvirkning af en bygning.
Det er vigtigt, at alle klimaberegninger benytter en ens periode, hvis resultaterne skal være sammenlignelige.
Derfor er der valgt en fastlagt periode som del af metoden. At det netop er 50 år, er valgt ud fra international harmonisering. Bygningens reelle levetid vil ofte være længere.
Tidspunkt for klimaberegningen
Klimaberegningen skal indsendes med færdigmeldingen, for at bygherren kan få en ibrugtagningstilladelse.
Bygningsreglementet stiller kun krav om én klimaberegning, som skal gennemføres, når byggeriet er færdigt. Beregningen er påkrævet for, at bygherren kan opnå ibrugtagningstilladelse for byggeriet.
Det er dog en fordel at udføre en klimaberegning også i designfasen for i tide at kunne vurdere, om der er behov for at ændre i designet og valget af byggematerialer. Dette er relevant for at kunne reducere klimapåvirkningen – og for bygninger, hvor det er et grænseværdikrav, også for at kunne overholde bygningsreglementets CO2-grænseværdi.
Hvordan udføres klimaberegningen – og af hvem
Man bruger typisk et beregningsprogram udviklet til formålet til at foretage sin LCA-beregning.
VCBK har udgivet et casebibliotek med eksempler på LCA-beregninger på bygninger, hvis du vil se, hvordan andre har gjort.
Bolig- og Planstyrelsen har udgivet en vejledning i, hvordan man leverer den fornødne dokumentation for at opfylde kravene.
Der er ikke noget krav i bygningsreglementet til, hvem der udfører klimaberegningen.
Forudsætningen er, at man sætter sig grundigt ind i kravene og metoden. Før klimakravenes ikrafttræden er klimaberegningerne i form af LCA’er dog oftest blevet udført af rådgivende ingeniør- eller arkitektvirksomheder, fx i forbindelse med DGNB-certificeringer.
Klimakravene i forhold til certificeringsordninger
For Svanemærket: I den nuværende udgave af Svanemærket opfylder man ikke automatisk kravene i bygningsreglementet.
For DGNB: Det vigtigste miljøkriterium i DGNB er LCA-beregninger og evaluering af LCA-resultater i forhold til en referencebygning.
Klimakravene i bygningsreglementet er minimumskrav i DGNB version 2023. I tidligere udgaver af DGNB er klimakravene i bygningsreglementet ikke et minimumskrav, og byggerier kan i teorien DGNB-certificeres, selvom der opnås nul point i LCA-kriteriet, hvis der opnås tilstrækkeligt med point i de resterende miljøkriterier.
Data til klimaberegningen og EPD’er
Der er ikke krav om, at produkter eller materialer skal have en EPD.
I bygningsreglementets bilag 2 fremgår en database med generiske materialedata, der kan anvendes til at beregne klimapåvirkningen.
Derudover kan man valgfrit anvende en produktspecifik EPD, en projektspecifik EPD eller en branche EPD.
En EPD (Environmental Product Declaration), dvs. en miljøvaredeklaration, er en frivillig dokumentation af byggevarers miljømæssige påvirkninger og ressourceforbrug og udvikles efter anerkendte europæiske og internationale standarder.
EPD’er til brug i dokumentation af klimakravene i bygningsreglementet skal leve op til EN 15804 og tilhørende Product Category Rules (PCR) og skal være tredjeparts-verificeret. EPD’er giver bygherren og rådgiveren et godt og specifikt datagrundlag til klimaberegningen. Det er dog ikke et kvalitetsstempel eller en klimamæssig blåstempling; et produkt kan godt have høj klimabelastning, selvom det har en EPD. EPD’en betyder blot, at producenten har deklareret klimabelastning. Læs mere på https://www.epddanmark.dk/
En producent skal selv tage initiativ til at få lavet EPD’er for sine produkter og dække omkostningerne forbundet hermed. EPD’er udvikles af miljøeksperter og skal tredjepartskontrolleres for at kunne bruges som dokumentation i bygningsreglementet.
Reglerne er udgivet i såkaldte Product Category Rules (PCR) og findes for en række typer byggevarer. Byggevarer, som falder under disse kategorier, skal udover den generelle standard for miljøvaredeklarationer EN 15804 også overholde den relevante PCR for den konkrete byggevare, mens byggevarer uden PCR kun skal overholde EN 15804.
I bygningsreglementets database findes der i dag ikke generiske miljødata for genbrugsmaterialer. Hvis der ikke forefindes en EPD på genbrugsproduktet, er der derfor ikke mulighed for at medregne den positive effekt af genbrug i klimaberegningen. Det er et område, som får mere og mere opmærksomhed, og hvor der på sigt udvikles mere miljødata.
Hvilke rolle spiller entreprenører og udførende håndværksvirksomheder
Håndværkerens viden er vigtig, når klimaberegningen skal laves, da den skal baseres på baggrund af de faktisk anvendte materialer og mængder i byggeriet.
Håndværkeren kan således – af den der udfører klimaberegningen – blive bedt om at skaffe oplysninger om materialetyper og mængder.
Mængdeopgørelserne, som skal bruges til klimaberegningen, vil omfatte alle væsentlige materialer i byggeriet inkl. tekniske anlæg. Den konkrete afgrænsning af, hvilke bygningsdele der skal indgå i beregninger, fremgår af bygningsmodellen i bygningsreglementets bilag 2.
Den frivillige bæredygtighedsklasse og de nye klimakrav
Uafhængigt af de nye klimakrav i bygningsreglementet testes den frivillige bæredygtighedsklasse fortsat i en testfase, der er blevet forlænget med 1,5 år (frem til ultimo 2023).
Læs mere om den frivillige bæredygtighedsklasse på www.bæredygtighedsklasse.dk.
Det vides endnu ikke, om den frivillige bæredygtighedsklasse vil danne grundlag for ændringer i bygningsreglementet.
Begreber og termer
Beregningen hedder en klimaberegning og ikke en LCA-beregning, fordi der alene er krav om at dokumentere klimapåvirkningen, dvs. CO2-ækvivalenter, og ikke andre miljøpåvirkninger.
Kg CO2-ækv. er enheden for klimapåvirkning og er en forkortelse for kg CO2-ækvivalenter (equivalents). CO2-ækvivalenter er en værdi for udledningen af en række drivhusgasser, hvis bidrag til den globale opvarmning bliver beregnet i relation til kuldioxid (CO2). Andre drivhusgasser er for eksempel metan eller lattergas.
Den engelske version af CO2-ækv. er CO2-eq. Den ses også brugt i Danmark.