FAQ

Her på siden finder du svar på spørgsmål, som er stillet af VCBK's brugere eller er udformet af VCBK baseret på erfaringer med ofte stillede spørgsmål.

Klimakravenes ikrafttræden og hvis ansvar

  • De nye klimakrav i bygningsreglementet træder i kraft fra 1/1 2023.

  • Kravene gælder for byggerier, der søges byggetilladelse til fra denne dato. Kravene skal være opfyldt ved færdigmelding af byggeriet.  

Bygningsejeren har ansvaret for at efterleve klimakravene.

Det er datoen for ansøgning om byggetilladelse, der afgør, om man skal overholde klimakravene. Har man søgt om byggetilladelse i 2022 eller tidligere, er man ikke forpligtet til at overholde kravene. Det er man til gengæld, hvis man søger om byggetilladelse den 1. januar 2023 og herefter. 

Hvilke bygninger gælder klimakravene for

Kravet om at beregne bygningens klimapåvirkning gælder ved opførelse af bygninger, som også skal overholde reglerne om energiramme ifølge bygningsreglementet.

Dertil skal bygninger med opvarmet etageareal over 1.000 kvm overholde en grænseværdi på 12,0 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år.

Visse typer af bygninger, som har et berettiget større materialebehov og dermed en større klimapåvirkning, fx laboratorier, sportshaller og industribygninger med behov for tungt fundament, vil blive omfattet af en særlig undtagelse ved beregning af grænseværdien.

BUILD har for Bolig- og Planstyrelsen udarbejder denne rapport, som vil danne grundlag for at bestemme dette. 

Derudover gælder kravene tilbygninger, der har karakter af nybyggeri.

Nej, klimakravene gælder kun for bygninger, hvor der i dag stilles krav til at opfylde energirammen for nybyggeri. Dvs., kravet gælder ikke for uopvarmede bygninger, eller bygninger opvarmet til mindre end 5 °C. 

Energirammen – og dermed også klimakravene – gælder for byggeri, der er opvarmet til 5 °C eller mere.

Nej. Da sommerhuse ikke skal overholde energirammen ifølge bygningsreglementet, skal de heller ikke overholde klimakravene. 

Tilbygninger og ombygninger

Klimakravene gælder ikke for tilbygninger, men for nybyggeri, der er omfattet af energirammen. Hvis du er i tvivl, så hør din kommune, der er den ansvarlige myndighed

Nej, klimakravene gælder kun for nybyggeri og tilbygninger, der har karakter af nybyggeri.

Omfang af klimaberegningen

Klimakravene omfatter livscyklusfaserne for produktion, udskiftninger og affaldsbehandling af byggematerialer.

Derudover indgår påvirkninger fra energiforbrug til bygningsdrift og påvirkninger fra processer ved slutningen af bygningens levetid, altså affaldsbehandling, dvs. forberedelse til genbrug, genanvendelse, anden nyttiggørelse eller bortskaffelse.

Til sidst skal det opgøres separat, hvilke potentielle gevinster og belastninger fra fx genbrug og genanvendelse af materialer efter endt levetid der findes i projektet; dette vil dog ikke tælle med i bygningens samlede klimapåvirkninger i forhold til BR kravene. 

Læs også her. 

Klimapåvirkninger fra transport til og fra byggepladsen og fra arbejdet med montering og opførelse på byggepladsen skal ikke medregnes i klimaberegningen på nuværende tidspunkt (i en LCA-beregning er det de moduler, som kaldes A4 og A5).

Dette skyldes, at Bolig- og Planstyrelsen på nuværende tidspunkt har vurderet, at datagrundlaget for disse to moduler er for spinkelt.

Ydermere er årsagen, at A4 og A5 ikke var inkluderet i de LCA’er, der har dannet grundlag for at fastsætte grænseværdien på 12 kg CO2-ækv. pr. m2 pr. år.

Der er kun krav om at dokumentere klimapåvirkningen, dvs. CO2-ækvivalenter, men når man laver klimaberegningen i programmet LCAbyg, regnes øvrige miljøparametre med automatisk. Det drejer sig om syv øvrige miljøpåvirkningskategorier og ressourceindikatorer ud over CO2-ækvivalenter.

Det er dog kun CO2-ækvivalenter, der er krav om at beregne, og der bliver en grænseværdi for i bygningsreglementet.

Klimaberegningen i henhold til bygningsreglementet skal udarbejdes efter den internationale standard i henhold til EN 15978. Hvis der (valgfrit) benyttes EPD’er, skal de overholde EN 15804.

Den såkaldte betragtningsperiode fastlægger, hvor mange års drift med energiforbrug og udskiftninger der ligger til grund for den totale klimapåvirkning af en bygning.

Det er vigtigt, at alle klimaberegninger benytter en ens periode, hvis resultaterne skal være sammenlignelige.

Derfor er der valgt en fastlagt periode som del af metoden. At det netop er 50 år, er valgt ud fra international harmonisering. Bygningens reelle levetid vil ofte være længere.

Tidspunkt for klimaberegningen

Klimaberegningen skal indsendes med færdigmeldingen, for at bygherren kan få en ibrugtagningstilladelse.

Det forventes, at der i bygningsreglementet kun bliver krav om én klimaberegning, som skal gennemføres, når byggeriet er færdigt. Beregningen er påkrævet for, at bygherren kan opnå ibrugtagningstilladelse for byggeriet.

Det er dog en fordel at udføre en klimaberegning også i designfasen for i tide at kunne vurdere, om der er behov for at ændre i designet og valget af byggematerialer. Dette er relevant for at kunne reducere klimapåvirkningen – og for bygninger, hvor det er et grænseværdikrav, også for at kunne overholde bygningsreglementets CO2-grænseværdi.

Hvordan udføres klimaberegningen – og af hvem

De fleste bruger det gratis tilgængelige regneprogram LCAbyg til at udarbejde klimaberegninger i form af livscyklusvurderinger (LCA’er). Forskellige parter udbyder kurser i LCAbyg. Desuden findes der en række video-tutorials for LCAbyg, som fører dig gennem værktøjet trin for trin. Det er gratis at benytte LCAbyg; du skal blot oprette en profil.

VCBK vil endvidere i løbet af 2023 udgive et casebibliotek, der viser, hvordan man udfører LCA på bygninger.

Endelig vil Bolig- og Planstyrelsen, før klimakravene træder i kraft, udgive en vejledning i, hvordan man leverer den fornødne dokumentation for at opfylde kravene.

Der er ikke noget krav i bygningsreglementet til, hvem der udfører klimaberegningen.

Forudsætningen er, at man sætter sig grundigt ind i kravene og metoden. Før klimakravenes ikrafttræden er klimaberegningerne i form af LCA’er dog oftest blevet udført af rådgivende ingeniør- eller arkitektvirksomheder, fx i forbindelse med DGNB-certificeringer.

Klimakravene i forhold til certificeringsordninger

For Svanemærket: I den nuværende udgave af Svanemærket opfylder man ikke automatisk kravene i bygningsreglementet.

For DGNB: Det vigtigste miljøkriterium i DGNB er LCA-beregninger og evaluering af LCA-resultater i forhold til en referencebygning. Men klimakravene i bygningsreglementet er ikke et minimumskrav i nuværende udgave af DGNB. Byggerier kan i teorien DGNB-certificeres, selv om der opnås nul point i LCA-kriteriet, hvis der opnås tilstrækkeligt med point i de resterende miljøkriterier. I DGNB evalueres nemlig på flere miljøfaktorer end CO2-udledning alene såsom forsuring, næringssaltsbelastning, ikke-fossilt energiforbrug m.m.

Data til klimaberegningen og EPD’er

Der er ikke krav om, at produkter eller materialer skal have en EPD. Bolig- og Planstyrelsen vil stille data til rådighed, som kan anvendes af enhver til at beregne klimapåvirkningen. Disse data vil blive tilgængelige i beregningsværktøjet LCAbyg.

Derudover kan man valgfrit anvende en produktspecifik EPD, en projektspecifik EPD eller en branche-EPD.

En EPD (Environmental Product Declaration), dvs. en miljøvaredeklaration, er en frivillig dokumentation af byggevarers miljømæssige påvirkninger og ressourceforbrug og udvikles efter anerkendte europæiske og internationale standarder.

EPD’er til brug i dokumentation af klimakravene i bygningsreglementet skal leve op til EN 15804 og tilhørende Product Category Rules (PCR) og skal være tredjeparts-verificeret. EPD’er giver bygherren og rådgiveren et godt og specifikt datagrundlag til klimaberegningen. Det er dog ikke et kvalitetsstempel eller en klimamæssig blåstempling; et produkt kan godt have høj klimabelastning, selvom det har en EPD. EPD’en betyder blot, at producenten har deklareret klimabelastning. Læs mere på https://www.epddanmark.dk/

En producent skal selv tage initiativ til at få lavet EPD’er for sine produkter og dække omkostningerne forbundet hermed. EPD’er udvikles af miljøeksperter og skal tredjepartskontrolleres for at kunne bruges som dokumentation i bygningsreglementet.

Reglerne er udgivet i såkaldte Product Category Rules (PCR) og findes for en række typer byggevarer. Byggevarer, som falder under disse kategorier, skal udover den generelle standard for miljøvaredeklarationer EN 15804 også overholde den relevante PCR for den konkrete byggevare, mens byggevarer uden PCR kun skal overholde EN 15804. 

Der findes i dag ikke mange standardiserede miljødata for genbrugsmaterialer, hvilket begrænser muligheden for at regne på det. Det er et område, som forhåbentlig får mere og mere opmærksomhed, og hvor der på sigt udvikles mere miljødata. 

Hvilke rolle spiller entreprenører og udførende håndværksvirksomheder

Håndværkerens viden er vigtig, når klimaberegningen skal laves, da den skal baseres på baggrund af de faktisk anvendte materialer og mængder i byggeriet.

Håndværkeren kan således – af den der udfører klimaberegningen – blive bedt om at skaffe oplysninger om materialetyper og mængder.  

Mængdeopgørelserne, som skal bruges til klimaberegningen, vil omfatte alle væsentlige materialer i byggeriet inkl. tekniske anlæg. Den konkrete afgrænsning af, hvilke bygningsdele der skal indgå i beregninger, vil blive oplyst i en bygningsmodel, som bliver udgivet på bygningsreglementet.dk.  

Den frivillige bæredygtighedsklasse og de nye klimakrav

Uafhængigt af de nye klimakrav i bygningsreglementet testes den frivillige bæredygtighedsklasse fortsat i en testfase, der er blevet forlænget med 1,5 år (frem til ultimo 2023).

Læs mere om den frivillige bæredygtighedsklasse på www.bæredygtighedsklasse.dk.

Det vides endnu ikke, om den frivillige bæredygtighedsklasse vil danne grundlag for ændringer i bygningsreglementet.

Begreber og termer

Beregningen hedder en klimaberegning og ikke en LCA-beregning, fordi der alene er krav om at dokumentere klimapåvirkningen, dvs. CO2-ækvivalenter, og ikke andre miljøpåvirkninger.

Kg CO2-ækv. er enheden for klimapåvirkning og er en forkortelse for kg CO2-ækvivalenter (equivalents). CO2-ækvivalenter er en værdi for udledningen af en række drivhusgasser, hvis bidrag til den globale opvarmning bliver beregnet i relation til kuldioxid (CO2). Andre drivhusgasser er for eksempel metan eller lattergas.

Den engelske version af CO2-ækv. er CO2-eq. Den ses også brugt i Danmark.