Med klimakravene opbygger vi ny viden

”Klimakravene er en fantastisk ting. De får os til at søge og opbygge ny viden – og herved kan vi medvirke til at bygge mere klimavenligt end tidligere.” Sådan siger Anna Olesen, bæredygtighedskonsulent og LCA-specialist hos totalentreprenøren Dansk Halentreprise, når man spørger hende om, hvad hun mener om klimakravene.  

Anna Olesen er en nøgleperson i Dansk Halentreprises arbejde med LCA’er og har desuden tidligere arbejdet med LCA’er i den rådgivende ingeniørvirksomhed Arne Elkjær A/S. Hun ser positivt på stramningerne af klimakravene pr. 1. juli 2025. Hun siger:  

”Jeg har længe ment, at der var behov for at skærpe kravene. Det er også en fordel, at de nu differentieres efter bygningstypologi; det er med til at gøre skærpelserne mulige og sikre, at det er realistisk at kunne overholde dem. De nye krav er derfor et skridt i den rigtige retning, selvom de stadigvæk ligger et stykke over Reduction Roadmaps anbefalede udledning.”

Mest ideelt med LCA i tre faser 

Som regel starter Anna Olesen et projekt med et indledende overslag i excel til at estimere LCA-data.  

”I den indledende fase benytter jeg typisk – både i dag og i mit tidligere job hos Arne Elkjær –generiske data og data fra bl.a. VCBK’s case bibliotek og fra tidligere projekter. Vi udarbejder også variantanalyser for at vurdere forskellige designløsninger i forhold til klimabelastning. Det munder ud i en første LCA, som vi benytter til myndighedsprojektet, og som vi så senere kan forfine og præcisere,” forklarer Anna Olesen.  

I Dansk Halentreprise kører man en dialogbaset proces i forhold til materialevalg, og Anna Olesen modtager en del feedback og sparring fra såvel egne projektledere som underentreprenører omkring de forskellige materialer og deres fordele og ulemper på byggepladsen. Anna Olesen forklarer:   

”Den generiske model fører ofte videre til en hotspotanalyse, hvor vi identificerer de områder i et projekt, der har størst klimapåvirkning. Denne analyse bruger vi til at drøfte alternative materiale- og produktvalg med bygherren og vores projektledere. Her benytter vi tit EPD'er på de mest betydelige områder som tag, facader, beton og isolering.” 

Anna Olesen har især gennem sit tidligere virke som rådgiver og LCA-konsulent i Arne Elkjær erfaret, at det er mest ideelt at udføre LCA’en i tre faser for at mindske klimapåvirkningen: først til myndighedsprojektet, så i forbindelse med hovedprojektet, og til sidst ”as built” til brug for indsendelse af LCA’en med færdigmeldingen.  

”Vi opdaterer altid mængder til ”as built” i LCA’en, og ofte udskifter vi også generiske miljødata med data fra EPD’er.  Dog afhænger brugen af EPD’er som regel af, hvor tæt byggeriet ligger på grænseværdien, og hvor ambitiøs bygherren er,” siger Anna Olesen.  

Data fra tegninger, Revit og følgesedler 

Data til LCA'en indhenter Dansk Halentreprise fra forskellige kilder. Anna Olesen forklarer: 

”Vi har i Dansk Halentreprise oftest de informationer, vi skal bruge om konstruktioner og installationer til LCA’en fra eget tegningsmateriale. Det supplerer vi typisk med 3D tegninger og mængdeudtræk i Revit fra arkitekten og den statiske dokumentation. I alle projekter bruger vi desuden følgesedler for de støste materialeleverancer til at kontrollere de anvendte mængder op imod de projekterede mængder.” 

Interessen for LCA svinger meget 

Ifølge Anna Olesen kan det variere meget, hvor stor interessen er for LCA’en. Hun siger:  

”Fx for butiksbyggeri ligger CO2-belastningen ofte højt på grund af høj lofthøjde, store spænd og høje styrkekrav samt behovet for lager til tunge varer. Her vil en bygherre ofte blot fokusere på at overholde klimakravene og ikke gå videre. Til tider er jeg endda stødt på bygherrer, særlig for bygninger under 1.000 m2, som synes det er træls, at der nu er endnu en ting, de skal dokumentere. Men heldigvis er det nogle gange også sådan, at når de først begynder at forstå, hvad en LCA kan, og at den endda  kan hjælpe med at spare byggematerialer og penge i projektet, så stiger interessen.” 

”For andre typer af byggeri har jeg oplevet, at der allerede fra start er en stor interesse for at reducere CO2-belastningen til et niveau under det gældende krav. Især i projekter, hvor man ønsker fx en DGNB-certificering, sætter bygherren en meget mere ambitiøs dagsorden,” siger Anna Olesen.  

Dataintegritet, samarbejde og kvalitetssikring er afgørende

Anna Olesen erkender, at der er flere forskellige former for usikkerheder i en LCA. 

”I dag kan alle lave en LCA uden egentlig at have en forudsætning for det, og det rejser selvfølgelig et generelt spørgsmål om LCA’ernes validitet. Jeg vil gerne levere høj kvalitet og troværdige LCA’er, og derfor prioriterer jeg dataintegritet, dialog med samarbejdspartnere og vores egen kvalitetssikring højt,” slutter Anna Olesen.