Der er stor værdi i at starte tidligt med LCA

Gitte Sejr Sørensen har en passion for bæredygtighed. Det er et arbejdsområde, hun i dag som fagleder for bæredygtighed hos Kullegaard dedikerer al sin arbejdstid til. Hun fortæller:  

”Der sker meget i markedet i øjeblikket, og i Kullegaard arbejder vi i stigende grad med DGNB-certificeringer og LCA-beregninger. Vi udfører LCA’er i projekter, hvor vi selv er projekterende arkitekter og rådgivere eller er samarbejdspartner for fx andre arkitektvirksomheder.” 

Tidlig LCA og rådgivning skaber større potentiale for klimagevinster

En af Gitte Sejr Sørensens mærkesager er at få LCA ind i byggeprojekter så tidligt som muligt. Hun forklarer:  

”Det er en udfordring, når vi først kommer ind og laver LCA’en sent i projektet. Så kan vi kun opnå mindre forbedringer ved at erstatte generiske data med præcise data, men det påvirker kun beregningens resultat i mindre grad og reducerer kun klimapåvirkning relativt lidt. Men i de projekter, hvor vi får mulighed for at rådgive om bæredygtighed og få LCA med fra projektets start, dvs. på et tidspunkt, hvor bygningsgeometri og konstruktioner stadig kan ændres, ser vi et meget stort potentiale for klimagevinster.”  

Her anvender Kullegaard ofte hotspotanalyser til at synliggøre de store udledere i projektet og kan præsentere bygherre og samarbejdspartnere for en ”trappe” af muligheder for forbedringer, hvor bygherren kan gå længere og længere ned ad trappen afhængig af ambitionsniveau. Gitte Sejr Sørensen nævner nogle af de forbedringsmuligheder, der kan være trin på trappen:  

”Man kan fx undgå dobbeltfacader og udvendige lysgårde, hvor der opstår rigtig meget facadeareal. Man kan også vælge mursten med mindre klimabelastning, træ fremfor beton eller nye betontyper baseret på cement med reduceret CO2-udledning fremfor traditionel beton. Det er tiltag, som typisk kan give markante CO2-besparelser, men de skal alle besluttes tidligt i projektet.” 

Data fra flere kilder

Når Kullegaard skal udføre LCA’er, får de data fra flere kilder afhængig af typen af projekt.  

”Det optimale forløb med en LCA er, at man laver den tidligt og herefter løbende opdaterer data, især når der sker ændringer i projekterne. Dette involverer blandt andet, at vi erstatter generiske data med EPD'er for at sikre nøjagtighed. Opdateringerne kan også inkludere data fra entreprenørerne på byggepladsen, såsom mængder på støbt beton, så vi kan inkludere de reelle mængder fremfor de projekterede.” 

”I alle projekter trækker vi som regel mængder og materialer direkte fra BIM-modeller.  

Dog oplever vi, at kvaliteten af modellerne er meget varierende, hvilket kan give store udfordringer. Vi kan i Kullegaard naturligvis sikre, at vores egne modeller er gennemarbejdede med henblik på at kunne trække data til LCA’en, når vi er den projekterende tegnestue, men når vi er underleverandør på LCA-beregninger, kan vi ikke sikre, at alle relevante data kan trækkes ud af BIM.” 

Det er også årsagen til, at Kullegaard tilstræber at definere ansvar for data i kontrakter og aftaler, da det er væsentligt, at alle ved, hvem der skal levere hvilke data. 

Arbejder med forskellige programmer til LCA 

Gitte Sejr Sørensen fortæller om sin erfaring med forskellige LCA-software: "Vi bruger primært LCAbyg, men vi har også testet programmer som Realtime LCA, Koten og EG Sigma. Hvilken software, vi anvender i større projekter, bestemmes som regel sammen med bygherren, der er med til at vælge program. Markedet her er stadig umodent, og mange af værktøjerne er endnu ikke fuldt testede og udbyggede, så derfor er det stadig LCAbyg, vi oftest benytter.”  

Buffer mod usikkerheder           

Usikkerhed er en central faktor i arbejdet med LCA-data. Gitte Sejr Sørensen forklarer, at de håndterer denne usikkerhed ved at arbejde med en buffer og benytter referencetal.  

”Vi har god gavn af referencetallene, der er i publikationen ”CO2-krav og særlige bygningsforudsætninger” om bygninger med særlige forhold*. De giver et godt grundlag for sammenligning, især når vi kun har et volumenstudie til rådighed.” 

Når vi taler om usikkerheder, peger Gitte Sejr Sørensen på, at det er vigtigt at være bevidst om, hvad der ikke er modelleret i projektet.  

”I BIM-modeller sker det ofte at fx lofter, gulve, installationer og fundamenter ikke er inkluderet i modellen på et tidligt stadie, og det er vigtigt at være opmærksom på dette. Hvis der mangler data, kræver det estimater, men selv estimerede data er bedre end ingen data,” siger Gitte Sejr Sørensen.  

For at adressere disse udfordringer lægger Kullegaard vægt på at kommunikere nøjagtigt omkring datausikkerheder til samarbejdspartnere gennem notater. Desuden er det vigtigt at specificere forudsætningerne for LCA-resultaterne, så de ikke står alene, men vurderes i sammenhæng med de anvendte data og antagelser. 

Faresignaler for klimakravene 

Gitte Sejr Sørensen forventer, at fremtiden byder på et stigende fokus på CO2 både i bygningsreglementet og i udbudsmaterialer, og at CO2-udledninger bliver en parameter på linje med æstetik, pris og holdbarhed. Men hun ser også nogle faresignaler:  

”Det er afgørende at undgå en ensidig fokusering på CO2-udledning og sikre, at man også tager højde for andre miljømæssige faktorer såsom biodiversitet, miljøfarlige stoffer og ressourceforbrug. Desuden skal vi for alt i verden at undgå, at LCA blot bliver en skrivebordsøvelse uden egentlig resultater for klima og miljø.”