Case

E.C. Hansens Hus (Casenr: KT–01)

Del:


Kontorbyggeriet E.C. Hansens Hus er opført i 2020 og har en klimapåvirkning på 6,82 kg CO2-ækv./m2 pr. år.

Bygningen er et erhvervsbyggeri fordelt på en kælderetage og fem etager fra stue til 4. sal. Teknikhus udgør 5. sal. Et gennemgående koncept i bygningen er fleksibilitet. Carlsberg Byen har som udvikler haft et stort ønske om en fremtidssikret bygning, som kunne tilpasses større og mindre lejere.

Hver etage kan derfor indrettes i 3 lejemål med alle faciliteter, egen indgang og sikre flugtveje. Stueetagen er indrettet med café, bar og restaurant, som er åben for offentligheden. Bygningen skal indgå i helheden i Carlsberg Byen, hvor der er stort fokus på en levende by, som benyttes gennem hele døgnet. I stuen er der desuden træningscenter for medarbejderne.

Bygningen har tre atrier. Det ene atrium er lukket og har gårdhave i stueetagen (gårdrum Syd). Det andet er et åbent atrium, hvor der er direkte forbindelse til etagerne. Det sidste er lukket og har gårdhave på 2. sal og ovenlys, som giver lys til køkkenet i stuetagen (gårdrum Nord).

Bygningen har fire gennemgående adgangsveje på etagerne samt 7 elevatorer.

Datagrundlaget til LCA-beregningen er baseret på mængdeudtræk fra 3D modeller fra projektets arkitekter og ingeniører samt mængder fra følgesedler til byggepladsen fra entreprenøren. LCA-beregningen er overført fra LCAbyg 3.2 til LCAbyg 5.2.1, og det har i den forbindelse været nødvendigt at tilpasse mængder eller omregne enheder.  

Miljødata til LCA'en er fra Ökobau.dat 2020 II.

Se CO2-ækv. fordelt på faser og bygningsdele nedenfor, hent LCA-filer og tegninger, og se bygningsspecifikationer. 


Bygningens klimapåvirkninger fordelt på livscyklusfaser


Bygningsdelenes klimapåvirkninger fordelt på livscyklusfaser


Download LCA-filer

Her kan du til inspiration og læring downloade LCA-filer byggeriet E.C. Hansens Hus. Du får LCAbyg-filen, et mængdeskema for materialer og de anvendte EPD'er i det omfang, der har været anvendt EPD’er til LCA’en.

LCA-filer for E.C. Hansens Hus KT 01

Download tegninger

Her kan du downloade plantegning, facadetegning og principsnit for E.C. Hansens Hus. 

Tegninger for E.C. Hansens Hus KT 01


Fakta

 
Anvendelse Kontor
Adresse Gærtorvet 1, 1799 København V
Opført 2020
Bygherre Carlsberg Byen
Rådgivere Danielsen Architects (ARK), Rambøll (ING), Sweco (DGNB)
Udførende Arpe & Kjeldsholm

Bygningsdata

 
Etageareal 19.823 m2
Opvarmet areal 16.297 m2
Etager over jord 5
Kælderetager 1
Certificeringer DGNB 2016 Guld
Konsekvensklasse CC3
Brandklasse

Bygningen udføres efter Bygningsreglementet 2015 (BR15)

Ventilationsprincip Central ventilation
Primær energikilde Fjernvarme
Sekundær energikilde Ingen

Bemærk, at brug af cases og casebiblioteket er på eget ansvar. VCBK, deltagerne i konsortiet bag VCBK og leverandørerne af cases påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og/eller mangler i casebiblioteket. Dermed påtager VCBK, deltagerne i konsortiet bag Videncenteret og leverandørerne af cases sig heller intet ansvar for eventuelle direkte eller indirekte tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af anvendelse af casebiblioteket. Læs fuld ansvarsfraskrivelse her.