Kongebrohuset er et etageboligbyggeri på 7 etager. Det er opført i 2021-22 med en samlet klimapåvirkning på 8,83 kg CO2-ækv./m2 pr. år.
I Kongebrohuset er der i alt 28 lejligheder. Hertil er der kælder med depotrum og teknik.
Det er dog især bygningens særprægede altankonstruktion, som har en stor og atypisk indvirkning på den samlede klimapåvirkning. Da der her anvendes store mængder stål, glas og aluminium, selv i sammenligning med en normal altankonstruktion.
Bygningen består af en pælefunderet kælder med betonbundplade og insitustøbte kældervægge. Terrændækket i stueetage er udført i beton huldæk-elementer lagt ovenpå isolering, fremfor insitu-støbning. Den resterende konstruktion består af bærende betonelementer vægge, betonhuldæk, fladt tag med tagpap og en skalmuret facade i rød håndstrøget tegl.
På trods af projektets tunge konstruktioner og uden særlig optimering lander den samlede klimapåvirkning på kun 8,83 kg CO2-ækv/m2 pr. år. Der er dog mindre afvigelser fra bygningsmodellen i bygningsreglementets bilag 2, tabel 6, især når det gælder de tekniske installationer. Det anses dog, at de væsentligste dele såsom ventilationssystem, gulvvarme og rør til vand/afløb er medtaget, hvorfor der ikke forventes en større afvigelse i resultatet sammenlignet med beregningen efter BR-kravene.
Miljødata til LCA'en er fra Ökobau.dat 2020 II og fra EPD’er (Miljøvaredeklarationer).
Se CO2-ækv. fordelt på faser og bygningsdele nedenfor, hent LCA-filer og tegninger, og se bygningsspecifikationer.
Bygningens klimapåvirkninger fordelt på livscyklusfaser
Bygningsdelenes klimapåvirkninger fordelt på livscyklusfaser
Fakta |
|
Anvendelse | Etageboligbyggeri |
Adresse | Nørre Havnegade 29A, 6400 Sønderborg |
Opført | 2021-2022 |
Bygherre | A. Enggaard |
Rådgivere | Rambøll Danmark A/S & C.F Møller Arkitekter |
Udførende | A. Enggaard |
Bygningsdata |
|
Etageareal | 4.500 m2 |
Opvarmet areal | 4.280 m2 |
Etager over jord | 7 |
Kælderetager | 1 |
Certificeringer | DGNB |
Konsekvensklasse | Konsekvensklasse 3 |
Brandklasse | Brandklasse 3 |
Ventilationsprincip | Decentral ventilationsanlæg |
Primær energikilde | Fjernvarme |
Sekundær energikilde | Solceller |
Bemærk, at brug af cases og casebiblioteket er på eget ansvar. VCBK, deltagerne i konsortiet bag VCBK og leverandørerne af cases påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og/eller mangler i casebiblioteket. Dermed påtager VCBK, deltagerne i konsortiet bag Videncenteret og leverandørerne af cases sig heller intet ansvar for eventuelle direkte eller indirekte tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af anvendelse af casebiblioteket. Læs fuld ansvarsfraskrivelse her.