Sådan arbejder Nordens største husbygger med klimakravene

HusCompagniet er Nordens største husbygger af enfamiliehuse og rækkehuse. Til inspiration for andre har VCBK derfor spurgt Elisabeth Heimdal Wærsted, bæredygtighedsansvarlig i HusCompagniet, om, hvordan de arbejder med klimakravene i deres projekter.

Hvordan har I implementeret klimakravene hos jer?

”Vi har i HusCompagniet sat klimaberegningerne i system med forskellige delopgaver fordelt de steder i virksomheden, hvor det giver bedst mening i forhold til vores processer. Vi lægger vægt på, at det ikke kun skal være en øvelse for at leve op til bygningsreglementet, men også skal skabe værdi for os og i sidste ende vores kunder.”

Hvordan arbejder I med at skabe denne værdi?
”Vi skaber ekstra værdi ved at samle data ind løbende og registrere dem. Vi lavede faktisk vores første klimaberegning i 2019, som vores klimamål er sat ud fra. Med klimaberegningerne bliver vi hele tiden endnu klogere på, hvilke valg der påvirker klimaaftrykket.”

Hvordan laver I klimaberegningerne helt lavpraktisk?

”Vi har indtil videre brugt LCAbyg programmet, hvor vi har opbygget et bibliotek over mange af vores konstruktioner. Vi trækker mængdedata fra Revit for de forskellige materialer. Det er i dag en manuel proces at overføre data fra Revit til LCAbyg. Hvis der skulle ske udskiftning af materialer undervejs, er det for vores byggeledere et fokusområde at give besked; i visse tilfælde bruger vi generiske data for at være på den sikre side.”

Bruger I EPD’er?

”Ja, vi bruger både EPD’er og generiske data. Noget af det første, vi gjorde for at blive klar til kravene, var at efterspørge EPD’er fra vores leverandører. Nogle var på forkant, og andre ikke, men vi har generelt oplevet en stor lydhørhed, og at et lavt CO2-aftryk er blevet en konkurrenceparameter blandt vores leverandører, hvilket vi ser meget positivt på.”

Hvordan får I udført klimaberegningerne for jeres projektet? Hvem gør det? 
”Vi udfører selv klimaberegninger på vores enfamiliehuse og til dels også på vores rækkehuse. Vores rækkehuse DGNB-certificeres, og derfor bruger vi her også eksterne rådgivere til klimaberegningerne. Men vi vil gerne lave så meget som muligt internt, da det er vores erfaring at det er mest effektivt, fordi vi selv kender vores konstruktioner indgående.”

Hvad gør I for at sikre de rette kompetencer?

”Vi arbejder med at videreuddanne medarbejdere til at lave klimaberegninger, både ved kursusdeltagelse, men også ved at dele viden med hinanden. For løbende at koordinere og udvikle vores arbejde med klimaberegninger har vi desuden etableret en tværgående styregruppe for klimaberegninger.”

Ser I nogen særlige udfordringer i forhold til klimakravene?
”Det er naturligvis en løbende udfordring, at kravene udvikler sig. Vi leverede en testcase til den frivillige bæredygtighedsklasse fra start, men det var jo ikke de samme krav, som blev implementeret i bygningsreglementet. Vi oplever også fortsat, at der opstår mange spørgsmål, når vi sidder og laver beregningerne. Der er mange detaljer – og vi vil gerne gøre det rigtigt.”

Har klimakravene indtil videre betydet noget i forhold til muligheder for materialevalg i jeres huse?
”Vi startede på at se på mere klimarigtige materialevalg, allerede før klimakravene trådte i kraft. Vi arbejder fx henimod at erstatte porebeton med træ-elementer på vores rækkehuse og HusOnline (red.: HusOnline er HusCompagniets online løsning til at designe sit eget hus ud fra fire grunddesigns), og klimakravene har bekræftet os i at det er det rigtige at gøre.”

Har I nogen ambitioner om at markedsføre jer på en lavere klimabelastning for jeres huse? 
”Vi vil gerne være transparente med hensyn til klimaaftryk, og hvor vi er i forhold til vores klimamål. På vores rækkehuse oplever vi klimabelastning og andre bæredygtighedsparametre som konkurrenceparametre, fordi det er noget blandt andet de institutionelle investorer lægger vægt på. De er typisk vores kunder, når vi bygger rækkehuse. Så her skal vi være foran.

På vores enfamiliehuse er efterspørgslen fokuseret på energieffektivitet og ikke byggematerialer. Så her arbejder vi på at informere vores kunder og gøre forskellige materialevalg tilgængelige for vores kunder på områder, hvor det giver mening, og træffe valgene på vegne af vores kunder på andre områder.

Hvordan forbereder I jer på, at byggerier under 1.000 kvm skal overholde en grænseværdi fra 2025, at grænseværdien forventeligt skærpes fra 2025, og at modulerne A4 og A5, dvs. klimapåvirkningen fra selve byggeprocessen, forventeligt skal indgå i klimaberegningen fra 2025?

”Vi følger udviklingen tæt, og vi vurderer ikke at få problemer med at overholde den grænseværdi, der bliver sat fra 2025. Det er derfor særligt det at inkludere modulerne A4 og A5, som vi har fokus på og har sat et arbejde i gang med at dykke ned i den data, vi har for disse moduler. Vi har bidraget med en case til testfasen af den frivillige bæredygtighedsklasse, som er blevet brugt i BUILDs videre arbejde for Social- og Boligstyrelsen med faserne A4 og A5.

Ud over at se på dataindsamlingen og hvordan den skal foregå, sidder vi med helt lavpraktiske overvejelser om, hvordan vi, inden huset tages i brug, skal kunne skaffe data, som først kan opgøres endeligt, efter huset er taget i brug. Eksempler på dette er elforbrug på byggepladsen og affaldsregnskab, der typisk finder sted efter overlevering af huset, da der er en vis forsinkelse på denne type afregninger. Allerhelst vil vi bruge faktiske data fra egne byggepladser, men her bliver det også et spørgsmål om det muliges kunst.

Vi arbejder samtidig i vores indkøbsafdeling med at gøre transport til en parameter som bliver tænkt ind i forhold til materialevalg. Rigtigt mange af de materialer, vi bygger med, er produceret i Danmark eller i vores nabolande, og vi er derfor godt med. Det er spændende, at A4 og A5 forventeligt også bliver en del af kravet, og på nogle områder kan det skubbe os til yderligere fokus, end vi har haft indtil videre.”