Hvad sker der i 2023 med klimakravene?

VCBK har spurgt Social- og Boligstyrelsen om forventningerne til ændringer i klimakravene - og om arbejdet med at ensrette klimakravene i Norden. Læs interviewet med Luzie Rück, fuldmægtig, og Tina Sommer James-Smith, specialkonsulent, begge fra Social- og Boligstyrelsen:

Hvordan oplever Social- og Boligstyrelsen, at der er blevet taget imod de nye klimakrav?

Vi oplever, at der er blevet taget godt imod den nye krav, og at byggebranchen arbejder seriøst både med at efterleve kravene og at medvirke til at udvikle kravene.  Vi modtager løbende henvendelser fra aktører, bygningsejere, rådgivere mv., med specifikke spørgsmål til kravene. Dette er positivt og medvirker til, at vi kan forstå, hvor der er behov for at præcisere eller uddybe for eksempel vejledninger om klimakravene.

Forventer Social- og Boligstyrelsen ændringer eller præciseringer i de eksisterende krav og/eller datamateriale?

Som hjælp at forstå klimakravene har vi udarbejdet en vejledning til bygningsreglementet. Hvis vi finder behov for det, så kan vejledningen opdateres mere hyppigt end kravene – hvorvidt vejledningen bliver opdateret vil afhænge af de henvendelser og spørgsmål, der kommer fra branchen.

Yderligere udarbejder vi løbende FAQ’er, som vil fremgå af bygningsreglementets hjemmeside. Indholdet i FAQ’erne bygger ofte på konkrete henvendelser og behov for generel fortolkning af regelsættet.

Find vejledningen og FAQ’er her.

Hvornår forventer Social- og Boligstyrelsen, at grænseværdierne fra 2025, 2027 og 2029 bliver fastlagt og offentliggjort?

Grænseværdierne fastsættes af den politiske aftalekreds bag den nationale strategi for bæredygtigt byggeri på baggrund af et større analysegrundlag, der udarbejdes af forskningsinstitutionen BUILD. Allerede ved udgangen af 2023 skal der tages politisk stilling til en ny grænseværdi for 2025. Derefter vil et nyt krav komme i høring, så omkring primo 2024 vil vi kunne sige mere om det.

Jf. aftalen om den nationale strategi for bæredygtigt byggeri skal grænseværdien fra 2025 også dække nybyggeri under 1.000 m2 og fastsættes på et niveau, der sikrer, at ca. 1/3 af nybyggeriet præsterer bedre klimamæssigt.

Grænseværdien skal fastsættes ud fra nyeste viden og data. Det vil sige, at værdien bl.a. skal afspejle nyeste viden om miljødata for byggevarer, emissionsfaktorer for energiforsyningen og tilpasset bygningsmodel. Vi har derfor igangsat flere analyser, der skal medvirke til at fastsætte grænseværdien for byggeriet fra 2025.

Forventer Social- og Boligstyrelsen andre ændringer fra 2025?

Miljødata for byggevarer, emissionsfaktorer, bygningsmodellen mv. efterses i øjeblikket og forventes opdateret i forbindelse med stramning af kravet fra 2025.

Derudover skal der tages politisk stilling til blandt andet, hvordan flere moduler i livscyklusvurderingen kan indgå i opfyldelse af klimakravene, samt hvordan klimapåvirkning ved renovering kan begrænses. Det er for tidligt på nuværende tidspunkt at sige mere om, hvordan og hvornår disse forhold kan indgå i klimakravene fremadrettet.  

Andre ændringer vurderes mest at være redaktionelle og mindre tilpasninger på baggrund af erfaring.

Hvad forventes samarbejdet med de andre nordiske lande om harmonisering af klimakravene at betyde?

Det nordiske program, Nordic Sustainable Construction, understøtter et godt og tæt nordisk samarbejde om grøn omstilling af byggeriet. Alle de nordiske lande er i gang med at udarbejde ny lovgivning for at minimere bygningernes klima- og miljøpåvirkninger.

Nordic Sustainable Construction er igangsat i 2021 for at ensrette disse nye regler og understøtte, at Norden kan spille en ledende rolle i byggeriets grønne omstilling. Ensretning af ny lovgivning er ikke nemt, men med samarbejdet styrker vi vores fælles kræfter og minimerer forskellene. Fordelen ved det er, at det bliver nemmere for den nordiske byggebranche at omstille sig til bæredygtigt byggeri og løse opgaver på tværs af landegrænser, når krav til bygningers klimapåvirkning er så ensrettede som muligt.

Arbejdet mod en mere ensrettet lovgivning sker bl.a. via en løbende erfaringsudveksling samt fælles vidensproduktion mellem de nordiske lande ift. hvordan udformningen af klimakravene til byggeriet kan opbygges samt implementeres. Ift. kravene for bygningers klima- og miljøpåvirkning har programmet lige nu fem store opgaver, hvis resultater er relevante for de danske krav:

1. Rapport om definitioner og nuværende status på emission-frie byggepladser i Norden
2. Kortlægning af de nordiske landes bygningsreglementers tilgang til genbrug samt den europæiske byggevareforordning
3. Nordisk indsamling af data på generiske data, eksisterende bygninger, biobaserede materialer og vegetation
4. BIM- og LCA-integration
5. Grænseværdier og afkoblingsscenarier

Derudover er de samlede nordiske erfaringer, den generede viden samt implementeringsmetoder også relevante i både en europæisk og international kontekst.

Helt konkret er de nordiske erfaringer relevante for fx Direktivet for Bygningers Energimæssige Ydeevne – ofte kaldet Bygningsdirektivet, herunder også de relevante aktiviteter i renoveringsbølgestrategien samt dialogerne i EU Kommissionens High Level Construction Forum.

Hvad sker der i Norden ift. byggeriets grønne omstilling?

Hvis du vil læse mere om samarbejdet kan du besøge www.nordicsustainableconstruction eller følge programmets LinkedIn side, hvor vi løbende lægger ny viden op, fx om Finlands nye regulering på området eller et nyt projekt om lavemissions marine biobaserede byggematerialer.

Programmet er finansieret af Nordic Innovation, som er er en organisation under Nordisk Ministerråd.