Rådgiver med over 150 udførte klimaberegninger efterlyser kontrol og kvalitetssikring

Bygningskonstruktør Rebekka Grønlund Ulriksen beskriver sig selv som en LCA-nørd – og det er ikke uden grund. Som certificeret bæredygtighedsrådgiver og DGNB-konsulent hos Erasmus & Partnere har hun nemlig været med til at gennemføre over 150 klimaberegninger, siden klimakravene trådte i kraft i 2023. Desuden er hun med, når virksomheden laver mere de omfattende LCA-beregninger, der kræves i forhold til DGNB.  

Erasmus & Partnere A/S fungerer som rådgiver for arkitekter, entreprenører og typehusfabrikanter i forhold til ingeniørydelser inden for konstruktioner, installationer, energi og klimaberegninger. Årsagen til de mange klimaberegninger på kort tid er netop især, at virksomheden er fast leverandør af klimaberegninger til typehusfirmaer. Rebekka Grønlund Ulriksen forklarer, hvordan det foregår:  

”Til klimaberegninger, der primært laves for at opfylde bygningsreglementets krav om at levere en klimaberegning, anvender vi hovedsageligt generiske data. Her benytter vi os af skabeloner for at indsamle data, som vi har udviklet i samarbejde med vores kunde – dvs. typehusfirmaet.” 

EPD’er er på vej ind i typehusene 

Der er dog mange andre situationer, hvor Erasmus & Partnere benytter de mere præcise data, man finder i EPD’er.  

”Mange typehusfirmaer og producenter er i gang med at forberede sig på en evt. skærpet grænseværdi, og flere forventer også, at lav klimapåvirkning for parcelhuse kan gå hen og blive et konkurrenceparameter. Vi ser derfor, at typehusfirmaerne begynder at stille krav om EPD’er til deres materialeleverandører, og at de udskifter leverandører, der enten ikke kan levere data eller har produkter med for højt et klimaaftryk.” 

Erasmus & Parnere udfører også LCA’er for  DGNB Villa certificeringer af parcelhuse og rækkehuse, og her er EPD’erne et “must”.  

”Ved DGNB-certificeringer er der et stort behov for at benytte EPD’er, da det kan have stor betydning, hvilket produkt der anvendes. Fx er farven på mursten central for resultatet, fordi typen af ler, og hvor hårdt murstenen skal brændes, giver store variationer i CO2-ækvivalenter pr. m2 mursten,” forklarer Rebekka Grønlund Ulriksen.  

Større interesse for data i større byggerier 

Ved klimaberegninger for byggeri over 1.000 m2 oplever Erasmus & Partnere generelt en lidt anden tilgang end for de mindre byggerier. Rebekka Grønlund Ulriksen forklarer:  

”Ved de større byggerier, der skal overholde grænseværdien, starter projektet ofte med generiske værdier og data ud fra BIM-modeller, men så justerer vi senere med data for EPD’er for at sikre, at grænseværdien kan overholdes.” 

”Vi ser desuden, at især kommunerne interesserer sig for at nedbringe CO2-udledningen fra deres nybyggerier, så her er der stor interesse allerede i den indledende fase, hvor byggeriet endnu ikke er færdigprojekteret, og man stadig kan ændre på form og materialevalg.” 

BIM-modeller ikke altid fyldestgørende  

Ofte er Erasmus & Partnere underleverandør til arkitektvirksomheder for LCA-beregninger, Ifølge Rebekka Grønlund Ulriksen er mange BIM-modeller dog ikke uddybende nok til, at de kan bruges som eneste kilde til LCA-beregninger.  

”I den tidlige LCA er der som regel nødvendigt at supplere BIM med 2D tegninger, fordi BIM-modellerne ikke har tilstrækkeligt med data. Og i den endelige LCA er der er endvidere behov for data fra entreprenørerne på byggepladsen for at sikre, at vi har de rette mængder og materialetyper.” 

Risiko for fejl på grund af manglende kontrol 

I Erasmus & Partnere har man udviklet en metode til at sikre nøjagtigheden af data.  

"Vi gennemfører en omhyggelig screening af mængderne for at identificere fejl og usikkerheder. Hvis der fx er angivet 20 m2 søjler, men byggeriet rent faktisk ikke har nogen søjler, så er der jo noget galt. Det er afgørende at screene data, inden vi går i gang med beregningerne, og vi bruger tid på at forklare enheder og mængder til dem, der skal oplyse data." 

Rebekka Grønlund Ulriksen nævner et typisk eksempel på en fejlberegning, hun er stødt på:  

”Jeg har set en beregning, hvor der var oplyst 570 kvadratmeter loft, og vægten på loftbeklædningen var angivet til 570 kg. Her er det jo tydeligt, at man var kommet til at skrive kvadratmeter ind, hvor der skulle stå vægt. Der kan opstå mange af den type fejl, når der ikke er nogen kontrol eller krav om kvalitetssikring.” 

Rebekka Grønlund Ulriksens største bekymring i forhold til klimakravene er netop den manglende kontrol:  

”I princippet kan der være nogen, som sidder og laver forkerte beregninger i stribevis uden at vide det selv. Hos os har vi taget hånd om det ved en skarp intern kvalitetskontrol. Men det er jo ikke alle, der, som vi, kvalitetssikrer deres beregninger lige så grundigt. Så efter min mening burde der i bygningsreglementet være en anden form for kontrol eller et krav om kvalitetssikring,” slutter hun.