BygherrePartner: LCA er et afgørende styringsværktøj

Da rådgivningsvirksomheden BygherrePartner blev etableret i 2020, var LCA stadig et ukendt begreb for mange i byggebranchen. Men det er begyndt at ændre sig, siden klimakravene trådte i kraft i 2023, og i dag er der travlt i den unge rådgivningsvirksomhed i Ringe, der arbejder ud fra en datadrevet tilgang til bæredygtighed og integrerer både LCA, materialevalg og LCC (totaløkonomi) i sin rådgivning.  

Mikkel Volden, teknisk direktør og partner i BygherrePartner, siger:  

"Vi oplever, at vi har ramt helt rigtigt med vores datadrevne tilgang. Vi vil gerne påvirke de valg, der bliver truffet i byggerier bl.a. i forhold til materialevalg, og det har vist sig muligt takket være systematisk brug af data og beregninger i byggeprojekter – som LCA-, materialevalgs- og LCC-beregninger." 

Bruger LCA’en til at nedbringe klimapåvirkningen 

Typisk er BygherrePartner underrådgiver til andre rådgivere eller til hovedentreprenører på større byggerier med professionelle bygherrer.  

Alligevel starter de fleste sager, BygherrePartner er involveret i, med en dialog med kunden – fx en kommune eller en ejendomsudvikler – der gerne vil opstille mål for byggeriet, herunder for at reducere klima- og miljøpåvirkningen.  

Mikkel Volden siger: "Ofte ser vi, at behovet for at arbejde med LCA udspringer af kundens bæredygtighedsmål, hvorfor en indledende LCA rent faktisk kan påvirke byggeprocessen – bl.a. materialevalget. Naturligvis er der bygherrer, der kun vil bruge LCA’en som dokumentation i forhold til klimakravene, men de fleste af vores kunder vil gerne noget mere.” 

LCA i tre faser giver fordele 

Det er også grunden til, at BygherrePartner oftest arbejder med LCA i tre forskellige projektfaser: tidlig LCA, LCA ved myndighedsprojekt/udbudsprojekt og LCA, når bygningen er færdigbygget (as-built beregning).  

”I den tidlige fase tager vi ofte udgangspunkt i volumenstudier, så vi både kan screene selve bygningsgeometrien og samtidig kan sætte ind i forhold til de bygningsdele, der fylder meget og påvirker klimaaftrykket mest. Dette gøres igennem såkaldte variantstudier, der sammenligner forskellige scenarier ved at beregne LCA for forskellige bygningskroppe og materialevalg til de primære bygningsdele. I en konkret sag, hvor en kommune var bygherre, valgte kommunen den mindst klimabelastende geometri ud fra tidlige variantstudier. Det er den slags fordele, man kan opnå ved at udføre det tidlige LCA-arbejde,” siger Mikkel Volden og fortsætter:   

”Men der kan også være klimafordele ved, at vi i løbet af projektet opdaterer LCA’en, fordi vi så har mulighed for at foretage kontinuerlig analyse og tilpasninger baseret på projektudviklingen.”  

Eget LCA-værktøj giver flere muligheder 

Til at bygge LCA-modellen og holde styr på data benytter BygherrePartner et specialiseret værktøj, virksomheden selv udvikler. Men hvad er grunden til det? 

”Både LCA og LCC er kerneydelser hos os, og vi bruger digitale værktøjer til disse formål på daglig basis. Det var derfor ikke tilstrækkeligt for vores forretningsmodel at bruge de værktøjer, der fandtes på markedet. Bl.a. har vi opbygget vores eget skalerbare konstruktions- og materialebibliotek, som er integreret i programmerne, og som vores LCA-modeller trækker data fra. Vi har også direkte adgang til både generiske data og EPD’er, og vi kan importere BIM-modeller direkte ind i vores LCA-værktøj.”  

Mikkel T.B. Volden understreger, at data kan eksporteres fra deres egne værktøjer til LCAbyg (BUILD), som BygherrePartner også bruger til udveksling af LCA-modeller med andre aktører samt som beregningskerne ifm. dokumentation af deres LCA-beregninger. 

Omhyggelige med data 

BygherrePartner lægger vægt på præcis dataindsamling til sine LCA’er. Mikkel Volden fortæller om virksomhedens praksis: 

”I de tidlige LCA-beregninger i et projekt er den primære kilde til data for materialetyper og mængder oftest BIM-modeller fra arkitekten og den rådgivende ingeniør. Disse suppleres altid med bygningsdelsbeskrivelser og tekniske tegninger, da der ikke altid er BIM-modeller tilgængelige for hele projektet. Det vigtige for os er, at de data, vi bruger, er veldokumenterede og transparente.” 

Et mindre detektivarbejde i as-built fasen 

Når LCA’en når frem til as-built fasen, udfører BygherrePartner en sammenligning mellem BIM-modellen og leverandørlister/følgesedler fra byggepladsen. Dette involverer ifølge Mikkel Volden et mindre detektivarbejde for at sikre, at detaljer om materialevalg, styrkeklasser og mængder stemmer overens med hinanden. 

Mikkel Volden påpeger, at i de tidligere faser benytter man som regel generisk miljødata, da materialevalg/producenter stadig kan ændre sig. Men i as-built LCA'en er det centralt for BygherrePartner at benytte nøjagtig miljødata ved indsamling af produktspecifikke EPD'er og verificerbar dokumentation på de anvendte byggematerialer. 

”Når vi bruger EPD’er, ser vi, at klimapåvirkningen pr. kvadratmeter, kan falde væsentligt. Det understøtter, at der er en ret stor usikkerhedsmargen i de generiske data, og det derfor altid er bedst at bruge EPD’er for de produkter, der rent faktisk er blevet anvendt. Dette sikrer mere retvisende resultater i LCA-beregningen.”  

Ansvaret for dataleverancen defineres i BygherrePartners projekter ofte i IKT-aftalen. Han siger: 

”Oftest vil det stå i IKT-aftalen, hvem der skal levere hvilke data og stå inde for dem. Men hvis det ikke er tilfældet, sørger vi for at få det aftalt, sådan at alle i projektet fra start ved, hvilke data de skal levere til os.”  

Altid en vis usikkerhed ved LCA – gør det vigtigt med skarpt fokus  

Trods omhyggelig dataindsamling peger Mikkel Volden på, at der altid vil være en vis usikkerhed i data og metoder i en LCA. BygherrePartner har imidlertid udviklet en metode til at håndtere usikkerhederne på:  

"Vi har udviklet en usikkerhedsmatrix, der vurderer usikkerheden på fire parametre, nemlig anvendt miljødata, Level of Detail (LOD) i BIM, detaljeringsgrad i LCA-modellen og vurdering af energirammeberegningen (Be18-berening). Dette hjælper os med at håndtere og kommunikere usikkerheden i LCA’en til kunder og samarbejdspartnere systematiseret og konsekvent.” 

”Det er ikke hensigtsmæssigt at levere LCA-resultater med mange decimaler, for så præcist kan resultatet simpelthen aldrig blive. Ifølge vores usikkerhedsmatrix ender usikkerheden typisk på et sted mellem 8 og 20 %. Dette er simpelthen et udtryk for, at LCA-beregninger er usikre af natur, da en del af beregningen beror på vurderinger og antagelser.” 

Mikkel Volden understreger, at kvalifikationer og omhyggelighed i LCA-arbejdet er afgørende og siger: ”Det er centralt for, at LCA kan forblive et troværdigt værktøj, at LCA beregninger udføres af kvalificerede personer, hvor man er opmærksom på at beskrive og foretage den rette afgrænsning i studiet samt sikre datakvaliteten og detaljeringsgraden af LCA-modellen. Dette skal ende ud i en klar og gennemsigtig dokumentation, som i sidste ende skal sikre, at vi ikke fejlkonkluderer på baggrund af resultaterne i en LCA” slutter Mikkel Volden.