Case

Vilev (casenr.: EB–08)

Rendering: Vandkunsten

Del:


Byggeriet Vilev forventes opført med en klimapåvirkning på 6,83 kg CO2-ækv./m2 pr. år.

Byggeriet omfatter et bofællesskab med 39 lejeboliger, fællesfaciliteter og udvendige landskabsarbejder, herunder regnvandshåndtering. 

Fællesfaciliteterne inkluderer køkken og forskellige opholdsrum, som indrettes i forbindelse med den kommende beboerproces. Der er lagt vægt på en stor variation i boligudbuddet, og bebyggelsen indeholder derfor en blanding af både byhuse/rækkehuse i to etager samt lejligheder i forskellige størrelser. Bygningerne, der er placeret i kanten af matriklen, omkranser et grønt gårdrum og fordeler sig i en længebebyggelse i tre etager og to bagvedliggende gårdhuse i to etager. 

Facadematerialerne er træ og grønne pandeplader. For at sikre en bymæssig karakter mod Syvmose Allé er andelen af pandeplader størst her, mens der mod gårdsiden arbejdes med et mere lagdelt, opløst facadeudtryk med en facadebeklædning hovedsageligt i træ. Dette giver gårdsiden en mere haveagtig karakter. 

LCA-modellen i projektforslaget er baseret på “Bygning A” mod Syvmose Allé, som er i tre etager og indeholder en blanding af rækkehuse i stueetagen og på første sal samt mindre lejligheder på anden sal. I bygningens nordlige hjørne er fælleshuset placeret, men dette er ikke inkluderet i LCA-modellen. 

Projektmålet er at ligge indenfor lavemissionsklassen på 8,0 kg CO2e/m²/år. For at opnå dette er LCA blevet brugt som beslutningsparameter i projektet fra de tidlige designfaser. Dette er sket gennem et tæt samarbejde mellem LCA-specialister og arkitekter/ingeniører for at finde frem til optimale materialevalg, blandt andet gennem LCA-variantstudier. 

LCA-beregningen i projektforslaget har til formål at screene og vurdere byggeriets forventede klimaaftryk ved færdigmelding af projektet samt at udpege eventuelle særligt belastende bygningsdele/materialer inden udbudsprojektet og udførelsen

Se CO2-ækv. fordelt på faser og bygningsdele nedenfor, hent LCA-filer og se bygningsspecifikationer. 

 

Rendering: Vandkunsten


Bygningens klimapåvirkninger fordelt på livscyklusfaser


Bygningsdelenes klimapåvirkninger fordelt på livscyklusfaser


Download LCA-filer

Her kan du til inspiration og læring downloade LCA-filer for byggeriet Vilev. Du får LCAbyg-filen, et mængdeskema for materialer og de anvendte EPD'er i det omfang, der har været anvendt EPD’er til LCA’en.

Download LCA-filer for Vilev

Download tegninger

Her kan du downloade tegninger for Vilev. 

Download tegninger for Vilev


Fakta

 
Anvendelse Etageboligbyggeri
Adresse Syvmose Alle 8, 4130 Viby Sjælland
Opført Tidspunkt for byggeandragende: 21. december 2023. Endnu ikke færdigmeldt pr. december 2024
Bygherre Momentum+
Rådgivere Vandkunsten (arkitekt), DMR A/S (LCA + DGNB-auditor)

 


Bygningsdata

 
Etageareal 1373,7 m2
Opvarmet areal 1373,7 m2
Etager over jord 3
Kælderetager 0
Certificeringer Ingen
Konsekvensklasse Konsekvensklasse 2
Brandklasse Brandklasse 2
Ventilationsprincip Mekanisk ventilation med varmegenvinding
Primær energikilde El – varmecentral m. varmepumpe
Sekundær energikilde Ingen

 


Bemærk, at brug af cases og casebiblioteket er på eget ansvar. VCBK, deltagerne i konsortiet bag VCBK og leverandørerne af cases påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og/eller mangler i casebiblioteket. Dermed påtager VCBK, deltagerne i konsortiet bag Videncenteret og leverandørerne af cases sig heller intet ansvar for eventuelle direkte eller indirekte tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af anvendelse af casebiblioteket. Læs fuld ansvarsfraskrivelse her.