Klimakravene gælder indtil 30/6 2025 ikke for tilbygninger, men for nybyggeri, der er omfattet af energirammen. Hvis du er i tvivl, så hør din kommune, der er den ansvarlige myndighed.

Fra 1/7 2025 bliver tilbygninger til bl.a. etageboliger, kontorbygninger og institutioner omfattet af klimakravene. For enfamiliehuse, rækkehuse, tiny houses og ferieboliger omfattes tilbygninger over 250 m².

Nej, klimakravene gælder kun for nybyggeri både i dag, og efter de skærpede klimakrav træder i kraft den 1/7 2025

Indtil 30/6 2025 gælder der en grænseværdi på 12,0 CO2-ækv. pr. m² pr. år for nybyggeri på over 1.000 m². Det gælder alene for nybyggeri, der skal overholde energirammen.

Fra 1/7 2025 bliver flere bygninger end blot dem, der skal overholde energirammen, omfattet af den grænseværdi, og der kommer følgende differentierede grænseværdier. Der er også fastsat skærpede grænseværdier for 2027 og 2029.

Dertil gælder fra 1/7 2025 en selvstændig grænseværdi på 1,5 kg CO2-ækv. pr. m² pr. år for byggeprocessen, dvs. for den klimapåvirkning, der opstår fra transport til, fra og på byggepladsen samt fra energi- og brændselsforbrug og materialespild på byggepladsen.

Bygninger, der varetager samfundskritiske funktioner, og som samtidig stiller særlige krav til bygningens design og materialeforbrug, bliver undtaget fra både den generelle grænseværdi og grænseværdien for byggeprocessen. Det gælder bl.a. vandværker, fængsler, forsvarsområdets operative bygninger og hospitaler

Som den eneste bygningstype bliver feriehuse fra den 1/7 2025 underlagt forskellige grænseværdier afhængig af deres størrelse. For huse under 150 kvm. bliver der en lavere grænseværdi end for huse over:

Klimakravene indtil 30/6 2025 omfatter livscyklusfaserne for produktion, udskiftninger og affaldsbehandling af byggematerialer.

Derudover indgår påvirkninger fra energiforbrug til bygningsdrift og påvirkninger fra processer ved slutningen af bygningens levetid, altså affaldsbehandling, dvs. forberedelse til genbrug, genanvendelse, anden nyttiggørelse eller bortskaffelse.

Det skal også opgøres separat, hvilke potentielle gevinster og belastninger fra fx genbrug og genanvendelse af materialer efter endt levetid der findes i projektet; dette vil dog ikke tælle med i bygningens samlede klimapåvirkninger i forhold til BR-kravene.

Disse faser er dækket af den generelle grænseværdi.

Fra 1/7 2025 bliver der også en selvstændig grænseværdi for byggeprocessen. Den bliver på 1,5 kg CO₂-ækv. pr. m2 pr. år for den klimapåvirkning, der opstår fra transport til, fra og på byggepladsen samt fra energi- og brændselsforbrug og materialespild på byggepladsen.

Der er kun krav om at dokumentere klimapåvirkningen, dvs. CO₂-ækvivalenter. Det gælder både i dag, og efter de skærpede klimakrav træder i kraft den 1/7 2025.

Beregningsprogrammer regner dog typisk også på andre miljøparametre automatisk. Det drejer sig om syv øvrige miljøpåvirkningskategorier og ressourceindikatorer ud over CO₂-ækvivalenter.

Det er imidlertid kun CO₂-ækvivalenter, der er krav om at beregne, og der er en grænseværdi for i bygningsreglementet.

Klimaberegningen i henhold til bygningsreglementet skal udarbejdes efter den internationale standard i henhold til EN 15978. Hvis der (valgfrit) benyttes EPD’er, skal de overholde EN 15804.

Klimapåvirkninger fra transport til og fra byggepladsen og fra arbejdet med montering og opførelse på byggepladsen skal indtil 30/6 2025 ikke medregnes i klimaberegningen (i en LCA-beregning er det de moduler, som kaldes A4 og A5).

Dette skyldes, at Social- og Boligstyrelsen, da klimakravene trådte i kraft i 2023, vurderede, at datagrundlaget for disse to moduler var for spinkelt.

Ydermere er årsagen, at A4 og A5 ikke var inkluderet i de LCA’er, der dannede grundlag for at fastsætte grænseværdien på 12 kg CO₂-ækv. pr. m2 pr. år.

Fra 1/7 2025 ændres dette. Der bliver en selvstændig grænseværdi for byggeprocessen Den bliver på 1,5 kg CO₂-ækv. pr. m2 pr. år for den klimapåvirkning, der opstår fra transport til, fra og på byggepladsen samt fra energi- og brændselsforbrug og materialespild på byggepladsen.

Den såkaldte betragtningsperiode fastlægger, hvor mange års drift med energiforbrug og udskiftninger der ligger til grund for den totale klimapåvirkning af en bygning.

Det er vigtigt, at alle klimaberegninger benytter en ens periode, hvis resultaterne skal være sammenlignelige.

Derfor er der valgt en fastlagt periode som del af metoden. At det netop er 50 år, er valgt ud fra international harmonisering. Bygningens reelle levetid vil ofte være længere.

Klimaberegningen skal indsendes med færdigmeldingen, for at bygherren kan få en ibrugtagningstilladelse.

Bygningsreglementet stiller kun krav om én klimaberegning, som skal gennemføres, når byggeriet er færdigt. Beregningen er påkrævet for, at bygherren kan opnå ibrugtagningstilladelse for byggeriet.

Det er dog en fordel at udføre en klimaberegning også i designfasen for i tide at kunne vurdere, om der er behov for at ændre i designet og valget af byggematerialer. Dette er relevant for at kunne reducere klimapåvirkningen – og for bygninger, hvor det er et grænseværdikrav, også for at kunne overholde bygningsreglementets CO₂-grænseværdi.

Man bruger typisk et beregningsprogram udviklet til formålet til at foretage sin LCA-beregning.

VCBK har udgivet et casebibliotek med eksempler på LCA-beregninger på bygninger, hvis du vil se, hvordan andre har gjort. 

Bolig- og Planstyrelsen har udgivet en vejledning i, hvordan man leverer den fornødne dokumentation for at opfylde kravene.

Der er ikke noget krav i bygningsreglementet til, hvem der udfører klimaberegningen.

Forudsætningen er, at man sætter sig grundigt ind i kravene og metoden. Før klimakravenes ikrafttræden er klimaberegningerne i form af LCA’er dog oftest blevet udført af rådgivende ingeniør- eller arkitektvirksomheder, fx i forbindelse med DGNB-certificeringer.

Solcellers klimapåvirkning med hensyn til deres strømproduktion og materialernes klimabelastning må alene indregnes i det omfang, solcellers energiproduktion ifølge bygningsreglementet må indgå i energiberegningen. Der må indregnes bygningsintegreret el-produktion fra solceller svarende til højst 25 kWh/m2/år opgjort i primærenergi.

Det svarer til en produktion på 13,2 kWh/m2/år.

Den del af bygningsintegrerede solceller, som overskrider det tilladte bidrag til energiberegningen, indgår hverken med strømproduktion eller som materialerelaterede klimapåvirkninger. (Se også bygningsreglementets vejledning om bygningers klimapåvirkninger).

Når solceller udgør tagbelægningen, medregnes deres klimapåvirkning med 100 %.

Der findes ikke en særskilt definition af integrerede carporte eller garager i bygningsreglementet. I stedet kan man anvende den almindelige tilgang i bygningsreglementet.

I vejledningen til bygningsreglementet fremgår følgende:

”En integreret bygning kan eksempelvis være en garage, carport, udhus eller lignende, der ligger under samme tagkonstruktion som den primære bygning. En bygning kan også være integreret, hvis opførelse, ændring eller nedrivning af den integrerede bygning, kan påvirke den samlede bebyggelses konstruktive forhold”.

Ovennævnte fortolkning bør anvendes, når man skal vurdere, om fx en carport eller garage kan betragtes som integreret. I tvivlstilfælde kan den lokale kommune kontaktes, da kommunen er byggemyndighed på konkrete byggesager og kan foretage afgørelser i relation til byggelovgivningen.  

Hvis du efterspørger levetiden for en given byggevare, slår du op i bilag 4 i BUILD rapport 2021:32.

Hvis du kan finde det rette materiale i den bygningsdelskategori, du efterspørger, kan du aflæse standardlevetiden direkte. Hvis du ikke kan finde den rette kombination af bygningsdel og materiale, skal du i stedet anvende den generelle levetid i kolonnen ”Sum, beregnet”.  

Der kan være situationer, hvor der kan være  god grund til at afvige fra levetidstabellen (BUILD rapport 2021:32). Det kan eksempelvis være, hvis levetidstabellen ikke er dækkende; hvis den måde materialet anvendes på afviger fra den typiske anvendelse; eller hvis materialet har en påvist længere levetid, end den der fremgår af levetidstabellen.  

Hvis man afviger fra levetidstabellen, skal principperne beskrevet i kap. 3.6 i BUILD rapport 2021:32 følges. 

Se hjemmesiden for bygningsreglementet for spørgsmål om vinduer og levetider. 

I kap. 3.6 i BUILD rapport 2021:32 er der fire principper, som skal følges, hvis man vil afvige fra levetidstabellen. Det centrale er, at datakilden er relevant for dansk byggeri og dansk klima og er offentlig tilgængelig, og at levetiden i den anvendte datakilde er verificerbar, fx via brug af en metode beskrevet i en standard.  

I BUILD rapportens kap. 3.6 er der eksempler på datakilder, der kan anvendes som dokumentation for levetider. Datakilderne er placeret i et hierarkisk system, og det anbefales at anvende data fra højest mulige niveau.

Miljøvaredeklarationer (EPD’er) nævnes som en af de datakilder, der må anvendes som dokumentation. Dog skal man være opmærksom på, at levetider fra en EPD kun bør anvendes, hvis der er angivet en tydelig kilde for levetiden, som gør det muligt for andre at verificere levetiden.  

Selvom niveau 2 i det hierarkiske system i BUILD rapportens kap. 3.6 eksplicit kun nævner ETA (Europæisk Teknisk Vurdering) og EPD, så indplaceres datakilder som MK (Godkendelse af Materialer og Konstruktioner) og TGA (Teknisk Godkendelse til Anvendelsen) også på niveau 2.

Det skyldes, at de kan opfattes som parallelle til ETA mv. baseret på de bagvedliggende prøvningsprogrammer og test i henhold til internationale anerkendte metoder/standarder og med årlige tredjeparts tests. 

Datakilder skal være relevante for dansk klima, dvs. svarende til kystklima i den tempererede klimazone (tempereret kystklima).

Kystklima er karakteriseret ved at temperaturforskellen mellem koldeste og varmeste gennemsnitstemperatur er mindre end 18-20 grader C.  

Klimazoner følger ikke landegrænser, men afhænger af temperatur, nedbør, luftfugtighed, vindstyrke mv. Der er store klimatiske forskelle fx i Norden, som spænder over den tempererede klimazone i syd (fx Danmark og den sydlige del af Sverige og Norge) over borealt klima (fx i Midtsverige) og til den polare/arktiske zone i den nordlige del af Norge og Sverige.

Tempereret kystklima findes udover i Danmark blandt andet i det nordlige Tyskland, Holland, Belgien og den nordvestlige del af Frankrig. 

Siden 1/1 2024 har genbrugte byggematerialer talt for 0 kg CO2-ækv. i beregningen af bygningers klimapåvirkninger.

For at informere om disse beregningsprincipper er der tilknyttet en vejledning til klimakravene i bygningsreglementet.

Af vejledningen fremgår det bl.a., at genbrugte byggematerialer skal forstås som materialer, der har været brugt før. Det er ikke et krav, at materialets tidligere anvendelse skal opfylde samme formål igen.

Find vejledningen i dette link.

For Svanemærket: De nuværende krav for Svanemærket byggeri (publiceret i marts 2023) overholder kravene i bygningsreglementet og stiller desuden krav om en lavere grænseværdi end bygningsreglementet.

For DGNB: Det vigtigste miljøkriterium i DGNB er LCA-beregninger og evaluering af LCA-resultater i forhold til en referencebygning.

Klimakravene i bygningsreglementet er minimumskrav i DGNB version 2023, og efterfølgende versioner vil blive opdateret med de skærpede klimakrav fra 1/7 2025 som minimumskrav.

I tidligere udgaver af DGNB er klimakravene i bygningsreglementet ikke et minimumskrav, og byggerier kan i teorien DGNB-certificeres, selvom der opnås nul point i LCA-kriteriet, hvis der opnås tilstrækkeligt med point i de resterende miljøkriterier.

Der er ikke krav om, at produkter eller materialer skal have en EPD.

I bygningsreglementets bilag 2 fremgår en database med generiske materialedata, der kan anvendes til at beregne klimapåvirkningen.   

Derudover kan man valgfrit anvende en produktspecifik EPD, en projektspecifik EPD eller en branche EPD.

En EPD (Environmental Product Declaration), dvs. en miljøvaredeklaration, er en frivillig dokumentation af byggevarers miljømæssige påvirkninger og ressourceforbrug og udvikles efter anerkendte europæiske og internationale standarder.

EPD’er til brug i dokumentation af klimakravene i bygningsreglementet skal leve op til EN 15804 og tilhørende Product Category Rules (PCR) og skal være tredjeparts-verificeret. EPD’er giver bygherren og rådgiveren et godt og specifikt datagrundlag til klimaberegningen. Det er dog ikke et kvalitetsstempel eller en klimamæssig blåstempling; et produkt kan godt have høj klimabelastning, selvom det har en EPD. EPD’en betyder blot, at producenten har deklareret klimabelastning. Læs mere på https://www.epddanmark.dk/

En producent skal selv tage initiativ til at få lavet EPD’er for sine produkter og dække omkostningerne forbundet hermed. EPD’er udvikles af miljøeksperter og skal tredjepartskontrolleres for at kunne bruges som dokumentation i bygningsreglementet.

Reglerne er udgivet i såkaldte Product Category Rules (PCR) og findes for en række typer byggevarer. Byggevarer, som falder under disse kategorier, skal udover den generelle standard for miljøvaredeklarationer EN 15804 også overholde den relevante PCR for den konkrete byggevare, mens byggevarer uden PCR kun skal overholde EN 15804. 

Håndværkerens viden er vigtig, når klimaberegningen skal laves, da den skal baseres på baggrund af de faktisk anvendte materialer og mængder i byggeriet.

Håndværkeren kan således – af den der udfører klimaberegningen – blive bedt om at skaffe oplysninger om materialetyper og mængder.  

Mængdeopgørelserne, som skal bruges til klimaberegningen, vil omfatte alle væsentlige materialer i byggeriet inkl. tekniske anlæg. Den konkrete afgrænsning af, hvilke bygningsdele der skal indgå i beregninger, fremgår af bygningsmodellen i bygningsreglementets bilag 2.

Hvis man har udarbejdet en LCA i overensstemmelse med klimakravene i bygningsreglementet, overholder den også EU-taksonomiens krav om LCA.

Ifølge EU-taksonomien skal der udarbejdes en LCA-beregning for miljøpåvirkningskategorien GWP (Global varming Potential, dvs. klimapåvirkning) for bygninger med et bruttoareal på mere end 5000 m2.

Denne LCA-beregning skal følge evt. gældende nationale standarder, dvs. i Danmark klimakravene i Bygningsreglementet. 

Udover selve LCA-beregningen stiller EU-taksonomien krav til, at resultater for samlet GWP samt resultater for hver livscyklusfase i LCA-beregningen oplyses til investorer og kunder. Læs mere om kravene fra EU-kommissionen på deres hjemmeside under Taxonomy Compass.

Uafhængigt af de nye klimakrav i bygningsreglementet blev den frivillige bæredygtighedsklasse testet frem til den 1. november 2023, og man kan stadig vælge at bygge efter den.

Læs mere om den frivillige bæredygtighedsklasse på www.bæredygtighedsklasse.dk.

Det vides ikke, om den frivillige bæredygtighedsklasse vil danne grundlag for senere ændringer i bygningsreglementet

Beregningen hedder en klimaberegning og ikke en LCA-beregning, fordi der alene er krav om at dokumentere klimapåvirkningen, dvs. CO₂-ækvivalenter, og ikke andre miljøpåvirkninger.

Kg CO₂-ækv. er enheden for klimapåvirkning og er en forkortelse for kg CO₂-ækvivalenter (equivalents). CO₂-ækvivalenter er en værdi for udledningen af en række drivhusgasser, hvis bidrag til den globale opvarmning bliver beregnet i relation til kuldioxid (CO₂). Andre drivhusgasser er for eksempel metan eller lattergas.

Engelske versioner af CO₂-ækv. er CCO₂e og CO₂eq. Begge bruges også i Danmark.