Daginstitutionen Bornholmsgade er opført i 2023 med en samlet klimapåvirkning på 10,3 kg CO2-ækv./m2 pr. år. Projektet er planlagt til at blive DGNB Hjerte certificeret.
Bygningen, der er i én etage, er inddelt i et område til vuggestue og to områder til børnehave, der gennem legende facader og forskudte volumener giver et nyskabende og interessant udtryk, der opfodrer børn til leg og undren.
Bygningen er med til at skabe et vartegn med sit karakteristiske udtryk og legende former, men er samtidigt indpasset i området med sin røde murstensfacade, som er karakteristisk for det omkringliggende område Øgadekvarteret i Aalborg. Taget er lavet med rødfarvet tagpap, og grønne tage forbinder bygningen med det grønne naturområde.
Beregningen indeholder ikke de installerede solceller, hverken deres energiproduktion eller materialernes klimapåvirkning, da det var mulige at gøre sådan DGNB-certificeringen. Det resulterer i et højt energibehov og en mindre klimapåvirkning fra materialer.
Miljødata til LCA'en er fra Ökobau.dat 2020 II og fra EPD’er (Miljøvaredeklarationer).
Se CO2-ækv. fordelt på faser og bygningsdele nedenfor, hent LCA-filer og se bygningsspecifikationer.
Bygningens klimapåvirkninger fordelt på livscyklusfaser
Bygningsdelenes klimapåvirkninger fordelt på livscyklusfaser
Fakta |
|
Anvendelse | Daginstitution |
Adresse | Bornholmsgade 96, 9000 Aalborg |
Opført | 2023 |
Bygherre | Aalborg Kommune |
Rådgivere | Brix & Kamp A/S, Krogh Madsen Arkitekter A/S, Arkplan By og landskabsarkitekter |
Udførende | Bjerregaard & Vigel Pedersen A/S |
Bygningsdata |
|
Etageareal | 1.135 m2 |
Opvarmet areal | 1.135 m2 |
Etager over jord | 1 |
Kælderetager | 0 |
Certificeringer | Planlagt DGBN certificering |
Konsekvensklasse | Konsekvensklasse 2 |
Brandklasse | Brandklasse 2 |
Ventilationsprincip | Mekanisk |
Primær energikilde | Fjernvarme |
Sekundær energikilde | Ingen |
Bemærk, at brug af cases og casebiblioteket er på eget ansvar. VCBK, deltagerne i konsortiet bag VCBK og leverandørerne af cases påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og/eller mangler i casebiblioteket. Dermed påtager VCBK, deltagerne i konsortiet bag Videncenteret og leverandørerne af cases sig heller intet ansvar for eventuelle direkte eller indirekte tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af anvendelse af casebiblioteket. Læs fuld ansvarsfraskrivelse her.