Case

Bagsværd Observationshjem (casenr.: IN–03)

Del:


En ny bygning til Bagsværd Observationshjem blev opført i 2022-2024 med en klimapåvirkning på 8,1 kg CO2-ækv./m2 pr. år. 

Stedet tilbyder døgn- og dagbehandling under landsforeningen LIVSVÆRK, som er til for børn og unge, der i en periode af deres liv har brug for særlig støtte og omsorg.

Bagsværd Observationshjem er delt op i to bygninger. En eksisterende villa og et nybyggeri. Nybyggeriet har indgået i afprøvningen af den frivillige bæredygtighedsklasse.

I projektet kaldes nybyggeriet Havehuset. Det består af tre etager fordelt på 1.142 m2, som primært består primært af beboelse, men som også har enkelte arbejdsrum. Havehuset er opført med kælder udført i beton samt en trappekerne i beton. De bærende konstruktioner i stueplan og på 1. sal er udført i CLT med hulmursisolering, afsluttet med vindspærreplader og udvendig træbeklædning. Bygningen er udført med fladt built-up tag. På taget findes varmegenindvindingsanlæg med varmepumper og centralt ventilationsanlæg.

Projektet har været ledet af totalrådgiveren JaJa Architechts, der har dannet team med ABC Rådgivende Ingeniører og BOGL Landskabsarkitekter.

Byggeriet består af en hel del biogent materiale, så A1-A3 fasen har en negativ påvirkning – fordi træ har optaget mere CO2, end der er udledt ved produktionen af byggematerialer.

Byggeriets største udledning kommer fra fasen, endt levetid (C3-C4). Det skyldes affaldshåndteringen af træ, som består af afbrænding af træet efter bygningens levetid.

Udledningen fra driftsenergiforbrug (B6) udgør den næststørste klimapåvirkning. Det skyldes affaldshåndteringen af træ, hvor det biogene kulstof i træet regnes for at blive frigivet efter bygningens levetid.

Se CO2-ækv. fordelt på faser og bygningsdele nedenfor, hent LCA-filer og se bygningsspecifikationer. 


Bygningens klimapåvirkninger fordelt på livscyklusfaser


Bygningsdelenes klimapåvirkninger fordelt på livscyklusfaser


Download LCA-filer

Her kan du til inspiration og læring downloade LCA-filer for byggeriet Bagsværd Observationshjem. Du får LCAbyg-filen, et mængdeskema for materialer og de anvendte EPD'er i det omfang, der har været anvendt EPD’er til LCA’en.

Download LCA-filer for Bagsværd Observationshjem

Download tegninger

Her kan du downloade tegninger for Bagsværd Observationshjem. 

Download tegninger for Bagsværd Observationshjem


Fakta

 
Anvendelse Døgninstitution
Adresse

Bagsværdvej 146, 2880 Bagsværd

Opført 2022-2024
Bygherre Livsværk og projektet er støttet af Realdania og den A.P. Møllerske Støttefond. 
Rådgivere JaJa Architechts, ABC Rådgivende Ingeniører
Udførende Jakon A/S

 


Bygningsdata

 
Etageareal 1.114,86 m2
Opvarmet areal 1.114,86 m2
Etager over jord 2
Kælderetager 1
Certificeringer Frivillige bæredygtighedsklasse
Konsekvensklasse Konsekvensklasse 2
Brandklasse Brandklasse 4
Ventilationsprincip Decentral ventilation i lejligheder og central ventilation i øvrige områder
Primær energikilde Tre luft-vand varmepumper til gulvvarmeanlæg. Varmeanlægget er installeret med automatik og med føler i hvert rum.
Sekundær energikilde Ingen

 


Bemærk, at brug af cases og casebiblioteket er på eget ansvar. VCBK, deltagerne i konsortiet bag VCBK og leverandørerne af cases påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og/eller mangler i casebiblioteket. Dermed påtager VCBK, deltagerne i konsortiet bag Videncenteret og leverandørerne af cases sig heller intet ansvar for eventuelle direkte eller indirekte tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af anvendelse af casebiblioteket. Læs fuld ansvarsfraskrivelse her.